Sådan bruges mediation

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En konflikt løses bedst, hvis de stridende parter selv finder løsningen, lyder teorien bag mediation. Til mediation kræves en mediator, en tredjeperson, der står i midten og er neutral. Personen skal hverken optræde som dommer, rådgiver eller terapeut. Vedkommende skal i stedet opsummere dét, de to stridende parter fortæller.

Mediation har fem faser:

- Hvis konflikten er opstået mellem to elever og en lærer er mediator, skal læreren først bede den mest ophidsede elev om at fortælle om hændelsen. Eleverne må ikke afbryde eller tale nedsættende om hinanden. Fortællingen bør indeholde både fakta om hændelsen og følelser. Bagefter fortæller den anden elev. Læreren gentager nogle af udsagnene og opsummerer, men blander sig ellers ikke.

- Læreren stiller spørgsmål, der får de stridende elever til at fortælle hvilke behov, der har fået dem til at handle, som de gjorde.

- Brainstorm af løsningsmuligheder fra de to elever. Alle forslag skal accepteres. Jo flere jo bedre.

- Eleverne forhandler om løsninger. Hvilke kan bruges af begge parter.

- Eleverne indgår en aftale. Læreren tjekker om aftalen er i orden for begge parter, om den er forståelig, og om begge elever er tilfredse med den.

Powered by Labrador CMS