Mere end kvalitet

Kvalitetskonference handlede mere om omprioritering af midlerne end om kvalitet

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På pressemødet fredagen før havde journalisterne spurgt igen og igen: Hvorfor sætter Kommunernes Landsforening (KL) gang i en debat om kvalitet i folkeskolen netop nu?

Afdelingschef Niels Bertelsen, KL, tænkte det igennem og remsede nogle gode grunde op på KL's Folkeskolekonference i Ringsted i sidste uge, hvor 370 kommunale embedsmænd og politikere deltog.

1) Informationsteknologien vil stille nye krav til undervisningsformerne og lokaleforholdene. 2) Forældrene er den bedst uddannede generation nogen sinde og stiller stadig større krav til skolen. 3) Debatten om kvalitet i skolen kører under alle omstændigheder i medierne hele tiden. 4) Samfundet kan ikke bære, at 31 procent af børnene ikke får en uddannelse. 5) Danmark er et af de lande i verden, der bruger flest penge på skolen, og forældrene er rimeligt tilfredse, men tilfredsheden er vigende.

Og så havde Niels Bertelsen endda ikke givet det, der synes at være den egentlige grund til KL's kvalitetsdebat, nemlig elevtallet, der over de næste ti år stiger med 20 procent.

Dét er dagsordenen i KL's kvalitetskampagne. Kommunalpolitikerne skal udstyres med redskaber, der giver dem indsigt i skolens virksomhed, så de ikke bare lader udgifterne stige med 20 procent, men i en lavere takt, som KL-formanden Evan Jensen understregede.

Udgiftspresset vokser

Desuden skal indsigten bruges til omprioritering , som ved siden af 'kvalitet'

var det mest brugte ord ved konferencen.

De ekstra penge, der under alle omstændigheder vil tilflyde skolerne som følge af det stigende elevtal, skal med andre ord ikke gå til lærerlønninger, men til bygningsrenovering og nye undervisningsmaterialer, især informationsteknologi.

- De allerfleste kommuner får brug for at tage deres ressourcestyring op til revision i løbet af de kommende år, sagde Evan Jensen.

- Udgiftspresset vil vokse på grund af de flere elever, informationsteknologi og bygningsrenovering. Det bliver nok nødvendigt at omprioritere, tilføjede Evan Jensen.

- Elevvæksten vil være så kraftig, at det i mange kommuner vil være naturligt at øge udgifterne til folkeskolen.

- Men jeg vil opfordre til, at det sker i lyset af de sidste ti år. Her har vi kun delvist tilpasset udgifterne til det faldende elevtal. Derfor bør udgiftsvæksten i de kommende år generelt have en lavere takt end væksten i elevtallet.

- I de år har lønnen udgjort en større andel af de samlede udgifter, mens vi har nedprioriteret de øvrige udgiftsområder. Når elevtallet nu stiger igen, bliver det imidlertid lettere at opprioritere de øvrige udgifter.

- Det vil derfor være naturligt, at de får en højere vægt i de kommende år. Jeg vil imidlertid gerne understrege, at dette også er en del af kvalitetsdebatten. Vi skal med andre ord tage stilling til, hvor vi får mest for pengene.

Sagde altså Evan Jensen til de kommunale folk.

Lokale mål og rammer

Derved afslørede han, at det snarere er rapporten 'Folkeskolens Økonomi', der leverer råstoffet til KL's kvalitetskampagne end lærde teorier om evaluering og kvalitetsforbedring. Rapporten anbefaler netop omprioritering af midlerne og øgning af klassekvotienten som en løsningsmodel.

DLF's formand for pædagogisk udvalg, Jørgen Stampe, deltog i konferencen som gæst. Han hilser et større engagement i skolen fra kommunalpolitikernes side velkomment, men understreger, at det ikke bør udvikle sig til kontrol eller primitive belønnings- og strafsystemer.

- Det positive ligger i, at KL prøver at få kommunalpolitikerne til at interessere sig for deres del af ansvaret for folkeskolens kvalitet. Nemlig de mål og rammer, der skal præciseres lokalt, siger Jørgen Stampe.

- De skal fastsættes efter en ordentlig dialog med os, der skal udmønte målene og leve med rammerne i praksis. Og noget af det allervigtigste er, at deres løfter og de langsigtede planer holder, tilføjer Jørgen Stampe.

- Desuden vil jeg understrege, at kvalitetsudvikling ikke under nogen omstændigheder skal forbindes med resultatløn, som det blev foreslået af en skoledirektør på konferencen. Hverken for lederne eller for lærerne.

Konferencen følges året igennem op af lokale kvalitets-kurser og såkaldte 'kvalitets-pakker' til kommunalbestyrelser og skoler.

Powered by Labrador CMS