En pakke svinekoteletter - efter skat.

Det kan vise sig at være det, som garneret med politik, ideologi og strategiske overvejelser bliver det største stridspunkt, når Danmarks Lærerforenings kongres i denne uge beslutter sig til, hvordan kravene til overenskomstfornyelsen i foråret 1997 skal være.

Når koteletterne - eller et beløb på omkring 36 kroner - kan føre til en bitter strid, er det fordi, pengene hedder decentral løn.

Problemerne vil ikke opstå, fordi der er stor uenighed om, hvad man skal mene om den decentrale løn. For alle er nemlig enige om, at de ikke kan lide den.

Spørgsmålet er, hvad man stiller op, når og hvis man ikke kan slippe af med de forhadte penge.

Det handler om taktik. Kunsten at gætte rigtigt, når man skal regne ud, hvad de øvrige organisationer kan gå med til. Kunsten at spå, når man skal finde ud af, hvad medlemmerne af Lærerforeningen vil acceptere, og hvornår de står helt af.

Aldrig mere stemt ned

Det værste, som kan ske for forhandlere og for en ledelse af en fagforening, skete i Danmarks Lærerforening ved den seneste overenskomst. Her stemte medlemmerne som bekendt to gange nej til et overenskomstresultat. Kun reglerne i forligsmandsloven betød, at medlemmerne ikke kom ud i en strejke, men i stedet fik trukket et resultat ned over hovedet.

Den slags efterlader dybe sår. Og derfor skal Lærerforeningen på den ene side sikre sig, at den er helt på linje med medlemmerne i forhandlingerne i år. Men på den anden side er forhandlerne samtidig klar over, at hvis man går ud med nogle krav fra medlemsdybet - og ikke får dem gennemført - løber man en stor risiko for at blive stemt ned igen. Fordi forventningerne blandt medlemmerne bliver skruet for højt i vejret.

Derfor vil man i de kommende måneder finde Lærerforeningen - ligesom alle de øvrige fagforeninger op til overenskomstforhandlingerne - i fuld gang med en øvelse, som i forhandlerjargon hedder at stemme violinerne, det vil sige skrue ned for medlemmernes forventninger.

For at sikre sig at man er i trit med medlemmerne, har hovedstyrelsen i Lærerforeningen fået Bysted Kommunikation til at lave en omfattende undersøgelse af medlemmernes holdninger.

Men resultatet af undersøgelsen er ikke entydigt, når det gælder spørgsmålet om, hvorfor lærere, skoleledere og de øvrige medlemmer af Lærerforeningen stemte nej til overenskomstresultatet i 1995.

Nogle stemte nej, fordi de ikke kunne lide arbejdstidsaftalen. Andre stemte nej, fordi de ikke kunne lide decentral løn. Flere andre årsager blev også nævnt.

Derfor er det ikke så enkelt, at kongressen bare kan bede forhandlerne ved overenskomsterne om at lave det om, som medlemmerne ikke kan lide. Nogle af problemerne stammer oven i købet fra styrelsesloven og folkeskoleloven samt kommunernes pengemangel og nedskæringer på skoleområdet.

Alt det kan ikke ændres ved en overenskomst. Det foregår i kommuner og Folketinget.

Men løn og arbejdstid er emner, som kan komme op ved overenskomsterne. Her gælder det så for Lærerforeningen om at undgå en situation, hvor den ene halvdel af medlemmerne stemmer nej på grund af arbejdsaftalen og den anden halvdel på grund af decentral løn.

Næsten ingen krav

Derfor har hovedstyrelsen indstillet et kompromis til kongressen i spørgsmålet om arbejdstidsaftalen.

Det går ud på at tage nogle mindre ændringer af aftalen op med Kommunernes Landsforening, men ellers lade aftalen ligge i denne omgang. Det sker som et forsøg på at forene dem, som gerne vil have ændret hele aftalen, og det flertal af kredse, som slet ikke ønsker, at der skal ske noget i denne omgang.

De ændringer af arbejdstidsaftalen, som blev gennemført ved den seneste overenskomst, er først lige begyndt at virke i august i år. Det handler om fokus på muligheden for at aftale akkorder for lærernes timer i stedet for det forhadte tællebureaukrati.

Det er en mulighed, som mange skoler og kommuner nu bruger. Derfor siger tilhængerne af at lade aftalen køre et par år endnu, at man lige så godt kan vente og se, hvilke problemer der ender med at være tilbage til den tid.

Argumentet er også taktisk. Hvis lærerne lader arbejdstidsaftalen ligge, kan man håbe på, at Kommunernes Landsforening ikke kommer med modkrav. Rejser man først spørgsmålet om ændringer, risikerer man et modkrav om for eksempel en differentieret forberedelsestid, sådan som enkelte politikere i Kommunernes Landsforening har luftet i medierne. Et sådant krav vil helt klart sende lærerne ud i en strejke, lyder meldingen fra medlemmerne.

Lader man aftalen ligge helt, vil det dog efterlade et stort mindretal blandt lærerne, som ønsker voldsomme ændringer i arbejdstidsaftalen med på kravlisten. Det giver en splittelse på forhånd, som kan være et tveægget sværd, når et resultat af forhandlingerne engang skal under stemmesedlen, fordi mindretallet ikke vil føle sig forpligtet til at gå ind for et resultat på arbejdstidsområdet.

Derfor foreslår hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening kongressen et kompromis, hvor man understreger kraftigt over for Kommunernes Landsforening, at man kun stiller små og ubetydelige krav på arbejdstidsområdet. Og samtidig siger man til medlemmerne: Vi tager problemerne alvorligt, og vi har skam stillet krav om ændringer.

Det handler blandt andet om en forbedring af prøveaftalen og ret til ikke-disponeret tid til alle lærere.

Denne uge vil vise, om kongressen køber kompromiset.

Svære koteletter

Spørgsmålet om koteletterne kan godt vise sig at blive endnu sværere og ende med at sende forhandlerne ud i en arbejdsløshedkø, hvor de selv må leve af tilbudsdåsemad i fremtiden.

Det handler om decentral løn. Det vil sige den aftale, som organisationerne for de øvrige ansatte i kommunerne indgik efter overenskomsten i 1995 om, at op til 0,8 procent af lønsummen - efter aftale på rådhusene rundt omkring i landet - kan gives som decentral løn. Her har Danmarks Lærerforening nemlig ikke kun Kommunernes Landsforening som modpart. For overhovedet at komme til forhandlingsbordet med et krav om at afskaffe den decentrale løn, skal man først blive enige i den forhandlingsgruppe, som hedder FTF-K (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd - Kommunalt Forhandlingsfællesskab), hvor de andre store hedder pædagoger og sygeplejersker. Formanden her er Danmarks Lærerforenings formand, Anni Herfort. Det er hende, som skal bringe de krav videre, som sygeplejersker, pædagoger og lærere kan blive enige om.

I mange år var både sygeplejersker og pædagoger lige så indædte modstandere af decentral løn, som lærerne er det i dag. Men først pædagogerne og siden sygeplejerskerne har nu accepteret, at man ikke får det afskaffet. Derfor har organisationerne i stedet lagt en strategi, som går ud på at slås for at få så mange af pengene som muligt.

Den taktik har de ikke planer om at ændre.

Jette Søe, formand for Dansk Sygeplejeråd:

- Der er et stort flertal i vores hovedbestyrelse for ikke at putte flere penge i ordningen. Men det er mest, fordi arbejdsgiverne i dag ikke bruger de midler, som de har mulighed for. Derfor vil vi hellere have en pligt til, at pengene rent faktisk også bliver delt ud, en udmøntningspligt. I dag er det alt for forskelligt, hvordan det foregår rundt omkring. Selvfølgelig har vi også nogle, som mener, at den decentrale løn skal afskaffes. Men vi går efter så store lønstigninger til vores medlemmer som muligt. Derfor må vi tage, hvad vi kan få, lyder meldingen fra sygeplejerskerne, som dog endnu ikke har udtaget deres krav til overenskomsten.

Heller ikke pædagogerne går efter at få den decentrale løn fjernet.

Her hedder formanden Bente Sorgenfrey:

- Vi har i årevis kæmpet for at få afskaffet den decentrale løn. Men for et par år siden besluttede vi os til i stedet at prøve at få fat i pengene.

Både sygeplejersker og pædagoger har især satset på at bruge pengene til specialgrupper og til at få hævet ledernes lønniveau. De mener, at det kan trække de øvrige op.

Lærerne alene

Der er derfor ikke store chancer for at få de to store FTF-K-organisationer til at kaste sig ud i kampen for at få afskaffet den decentrale løn. Selv om begge organisationer stadig har mange medlemmer, som ikke bryder sig om begrebet.

- Ja, vi har da grupper, som er utrygge og bekymrede over decentral løn. Men vi mener alligevel, at det er bedst at være med ved bordet, når det skal forhandles, fordi det er vigtigt for os, at den decentrale løn får en udformning, som ikke skader den samarbejdskultur, som er så udpræget på vores arbejdspladser, siger Bente Sorgenfrey fra BUPL (Forbundet for Pædagoger og Klubfolk).

Man kunne måske forestille sig, at de to andre organisationer i FTF-K ville sige: Okay, lad dog lærerne få en ordning, som giver dem ret til de samme penge som os andre, men uden at de skal have den sidste halve procent som decentral løn.

Men netop fordi der er modstand mod den decentrale løn blandt sygeplejersker og pædagoger, vil det være svært for ledelserne i de to organisationer at slå ud med armene og være large over for lærerne på det område:

- Vi har jo i årevis kæmpet imod den decentrale løn og holdt os udenfor - uden at få noget tilbage bagefter og uden at få pengene på en anden måde. Derfor vil det være svært for mine medlemmer at forstå, at vi skal være med til at stille krav om at give lærerne deres del af den decentrale lønpulje som en generel lønstigning, når vi ikke selv kan få det. Vi ville simpelthen få et forklaringsproblem, siger Bente Sorgenfrey ligeud.

På længere sigt kan hun dog godt forestille sig et lønsystem, hvor nogle grupper har mere og andre mindre af den decentrale løn.

I Danmarks Lærerforening erkender næstformand Tom Egholm, at man skal være 'meget optimistisk' for at tro, at man kan få fjernet den decentrale løn, selv om alle lærerne stort set er enige om, at det er målet.

- Vi har prøvet i mange år. Og vi skal selvfølgelig presse på, så langt vi kan. Men vi er også nødt til at finde ud af, hvad vi gør, hvis det ikke lykkes at komme igennem med krav. En situation, hvor vi igen bliver stemt ned ved urafstemningen efter overenskomstforhandlingerne til foråret, vil være helt forfærdelig, siger Tom Egholm.

Det, som kan komme til at skille vandene, er igen i høj grad et spørgsmål om taktik: Hvad gør man, når og hvis det ikke lykkes at få taget de forhadte tillæg af bordet. Her mener en stor gruppe medlemmer, at man bare skal sige det højt nok og blive ved tilstrækkeligt længe, så skal det nok lykkes. Men medlemmerne siger samtidig, at de ikke er villige til at strejke for at få den decentrale løn taget af bordet. En næsten lige så stor gruppe mener, at man er nødt til at acceptere, at skidtet nu en gang er der.

Også her har hovedstyrelsen forsøgt at lægge op til et kompromis, så lærerne kan stå samlet efter kongressen i denne uge.

- Vi prøver igen et kompromis mellem de to grupper, sådan at det er muligt at gå videre bagefter, siger Tom Egholm.

Hovedstyrelsens kompromis går ud på, at man går ind for at afskaffe den decentrale løn. Men at man også kan arbejde for mindre ambitiøse krav, blot de går i den rigtige retning: for eksempel, at der ikke kommer flere penge i rammen til decentral løn, eller at pengene bliver opdelt efter organisationer, sådan at lærerne er sikre på at få deres del. Det er også en forudsætning, at der stadig er tale om aftaleret, det vil sige, at pengene ikke kan deles ud, hvis organisationerne siger nej. Der skal også stadig være tale om objektive funktioner, som får tillæg.

70 millioner

Endelig er der sagen om de 70 millioner kroner.

70 millioner er den nette sum, som ville være lærernes del af den decentrale løn efter den gældende overenskomst. Hvis pengene var blevet delt ud på organisationer efter lønsum (det er de ikke). Og hvis der ikke var vedtaget retningslinier, som stærkt begrænser brugen af midlerne.

- Men vi har et referat fra FTF-K, hvori der står, at spørgsmålet om, hvordan pengene rent faktisk ender med at blive fordelt og vores del af dem, skal indgå i de næste overenskomstforhandlinger, siger Tom Egholm.

Spørgsmålet er, hvor pengene skal komme fra.

Kommunernes Landsforening har mange gange helt klart meldt ud, at de 70 millioner kroner i hvert fald ikke kommer fra dem. Deres synspunkt er, at pengene er brugt, fordi de er afsat ved den seneste overenskomst i 1995. Drillende siger formanden for lønudvalget, Søren Andersen:

- Vi har noteret os, at det måske er opfattelsen i nogle kredse, at midlerne ikke er tabt. Om der kan forventes en positiv opbakning fra de øvrige arbejdstagerorganisationer til en skævdeling på deres bekostning til fordel for DLF, kan jeg naturligvis ikke vide, men jeg synes nok, at de seneste udtalelser fra sygeplejerådet og fra pædagogerne viser en lærerforening, der står ret alene, siger Søren Andersen.

Både sygeplejerskerne og pædagogerne går efter store lønforhøjelser til deres medlemmer. Direkte adspurgt siger de to formænd, at de ikke kan forestille sig forlods at afsætte 70 millioner til de lærere, som ikke vil være med til den decentrale løn, som de selv med møje og besvær har fundet ud af at leve med.

Men lad os nu tale om det, siger de forsonende. Der må kunne findes en løsning.

Deri ligger, at det trods alt er i alles interesse at forsøge at holde sammen på det forhandlingsfællesskab, som er i FTF-K. Derfra skal kravene nemlig bæres videre i KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), hvor også HK'erne (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark) og FOA (Foreningen af Offentligt Ansatte) fylder godt. Og HK'erne er i forhold til de tre FTF-grupper ret begejstrede for decentral løn.

Også i KTO spiller Anni Herfort en fremtrædende rolle som næstformand. Det er KTO's forhandlingsudvalg, som forhandler de generelle aftaler med Kommunernes Landsforening. Først derefter forhandler hver gruppe sine specielle krav.