Hvem bestemmer

Medindflydelse på alle forhold på skolen eller medindflydelse på sit eget arbejde. Meningerne om medbestemmelse er delte

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nogle her vil sikkert hævde, at medarbejderne har ret til at have indflydelse. Det mener jeg ikke. Hvis opgaven løses bedre uden medarbejdernes indflydelse, så er det fint. Medarbejderindflydelse har intet med demokrati at gøre. Man skal kunne svare på spørgsmålene om, hvad der skal øves indflydelse på og hvorfor, og så skal man finde frem til nogle fælles spilleregler ude på arbejdspladserne. Og disse spilleregler skal beskrives, inden der opstår konflikter.

Chefkonsulent i konsulentfirmaet Perspektivgruppen, Mads Ole Dall, lagde ud med nogle af sine bud på medindflydelse, da DLF i sidste uge holdt konference om medarbejderindflydelse, ledelse og tillidsrepræsentantens rolle. Mads Ole Dall stod som leder og igangsætter af konferencen.

- Men det er en god ide at give medarbejderne indflydelse, for hvis de ikke føler sig værdsat på arbejdspladsen, har man problemer, for så har de intet engagement, sagde han.

Til det videre arbejde om, hvad der er vigtigt i medarbejderindflydelse og personalepolitik, stillede Mads Ole Dall tre dilemmaer op. Skal organisationens platform fremover være løn og ansættelse eller den gode arbejdsplads? Ønsker man medindflydelse på alle forhold på skolen eller på sit eget arbejde? Skal indflydelsen/medbestemmelsen primært udøves gennem organisationen - via tillidsrepræsentanten eller kredsen - eller gennem medarbejderne? Det er et spørgsmål til videre diskussion.

Alle med i alting

Flere konferencedeltagere mente, at det er et ubetinget gode, hvis alle lærere altid deltager i alting. Det er reel medarbejderindflydelse.

I en workshop var skoleleder og viceskoleinspektør fra Boesagerskolen i Ledøje-Smørum Kommune oplægsholdere. De startede med en oversigt over alle skolens samarbejdsorganer - fra 'grøn plet-udvalget' over 'hovsa-kontoen' til fagudvalgsformændene, der laver budgetter sammen med skolens ledelse. De to ledere var meget tilfredse med den samarbejdsstruktur, de havde på skolen.

Det samme var to lærere fra Nordvangsskolen i Glostrup. Dér har medarbejderne i de seneste par år haft indflydelse på alt, og det har betydet, at langt flere lærere deltager i udvalgsarbejderne.

Større indflydelse koster tid, sagde de to lærere. Også fritid. Men det var et spørgsmål om tilvænning. Tidligere var lærerne gået hjem, når de ikke havde flere timer på skemaet, nu vidste alle, at selv om deres skema sluttede klokken 14, var de nok ikke hjemme før ved 17-tiden. Og det var accepteret af alle, fordi man til gengæld havde den store indflydelse. Men i begyndelsen havde lærerne været ved at 'møde sig ihjel'.

Man oplever vanskelighederne som mindre, når man har indsigt, mente de to lærere. Hvis du forstår, hvorfor der ikke er råd til en ting, bliver du mindre frustreret.

- Vi diskuterer også mere pædagogik end tidligere. Det er svært at nå på de store lærermøder, men nu holder vi aftenmøder, hvor vi diskuterer pædagogik, og det har fået mange til ikke at være så bange for at gå i gang med alt det nye, sagde Lisbeth Merlung.

- Først ønskede vi ikke at have indflydelse på det ubehagelige såsom afskedigelser, men efterhånden har vi sagt, at når teamarbejdet fylder så meget, som det gør i dag, er vi vant til at tale tæt sammen og til at give kritik. Derfor tror jeg ikke, det vil blive et problem, hvis vi bliver nødt til at gå ind i en sag med en lærer, der måske skal fyres, siger Gerda Børrild.

Hvad skal I egentlig med en leder, blev de to lærere spurgt. Jo, til at koordinere de mange grupper på den store skole, til at samle tråde og skære igennem, svarede de.

- At lærere har indflydelse på meget, oversætter vi åbenbart til at have en masse udvalg, sagde Laurits Lynge, kontorchef for organisationskontoret i Danmarks Lærerforening.

- Vi er blevet præsenteret for lange udvalgslister, der nærmest virker som samvittighedslister, ud fra devisen om at 'vi har mange fora, vi har stort demokrati, ergo har vi meget indflydelse'. Man kunne vel også sige, at lærernes indflydelse kunne betyde indflydelse på eget arbejde. Og man kunne sige, at alle de mange udvalg begrænsede lærernes indflydelse, fordi de skal sidde i alle disse udvalg. Det er snart en halv administrativ stilling at være lærer, sagde Laurits Lynge.

Andre syntes, man burde samle alle de udvalg, der var på nogle skoler, i samarbejdsudvalget og så vælge repræsentanter til dét. Men det vil få mange lærere til at mene, at de mister indflydelse, lød det straks fra den anden side.

Man bør da ikke miste noget ved at have valgt nogle repræsentanter. Man deponerer jo ikke sin mening, bare fordi man har valgt repræsentanter. Man kan vælge nye, hvis man er utilfreds, og man kan da også altid påvirke og tilkendegive sin mening til repræsentanterne, svarede flere. Mads Ole Dall sagde, at det var en ændring af hele lærerkulturen, der var på vej, og at det selvfølgelig giver nogle kaos-situationer undervejs.

- For mig at se handler medindflydelse om, at jeg bliver hørt og set i mit arbejde. At jeg har mulighed for at ytre mig, og at ledelsen ved, hvad jeg laver. Jeg skal ikke nødvendigvis have ret. Dér er en stor forskel, sagde Mads Ole Dall.

Tydelige ledere

Ledelsens rolle og tillidsrepræsentantrollen var også til debat på konferencen.

- Det er min påstand, at der ikke findes dårlige medarbejdere. Der findes kun dårlige ledere, og det betyder, at gode ledere altid har gode medarbejdere, sagde Mads Ole Dall.

- Det er ledelsens ansvar at have medarbejdere med kvalifikationer, der er brug for. Og så vil nogle sikkert spørge, hvad der skal ske med de medarbejdere, der er gået bag af dansen, er alkoholikere eller har psykotiske problemer. De skal selvfølgelig have professionel hjælp, men lederen skal ikke bruge al sin tid på dem, og de trætte medarbejdere skal kvalificeres til arbejdet.

- Men lederen bliver nødt til at blive tydelig for medarbejderne, tage ansvaret og prioritere.

- I vil kende ledere, hvor I har indflydelse på hvad som helst i uformåenhedens hellige navn, og I vil kende ledere, hvor I ingen indflydelse har overhovedet, sagde Mads Ole Dall, der i Perspektivgruppen også er involveret i uddannelse af skoleledere.

- Ledelse er en funktion, mere end det er et magtmiddel. Ledelsen skal ikke have styr på alle mulige ting, dem skal ledelsen overlade til medarbejderne, men ledelse er at overskue og sikre, at medarbejdernes potentiale udfoldes.

Formand for organisationsudvalget, Karsten Holst Nielsen, fortalte, at én af de ting, man diskuterer nu i forbindelse med medarbejderindflydelse, er organisationernes rolle fremover, fordi medarbejderinddragelsen kan drive en kile ind mellem medlemmerne og organisationen. Når man på en arbejdsplads oplever at have opnået nogle fordele, og det så viser sig, at medarbejdernes egen organisation er imod disse ting.

Faglig sekretær i Fællesrådet for Danske Tjenestemands- og Funktionærorganisation, Torben Petersen, talte om udviklingen i tillidsrepræsentantens rolle.

- Lærerforeningen har styrken og ressourcerne i kredsene, men i dag oplever vi, at stadig flere ting sker på tillidsrepræsentantniveau, og spørgsmålet er, om lærerne er med langt nok ude, sagde han.

- Set med arbejdsgivernes øjne er kredsformandsniveau ikke langt nok ude, og den KTO-rammeaftale om medarbejderindflydelse, som måske er på vej i nær fremtid, handler om, at problemerne skal løses på den enkelte arbejdsplads.

- Lærerne har længe gået på to ben, men spørgsmålet er, om det er nok. Hvis lærerforeningen vil spille en rolle for medarbejderne fremover, så skal strategien ændres. Måske skal man fremover gå på tre ben. Det ene ben er løn og ansættelse, det andet ben er kvalitet i arbejdet set fra brugerens side og det tredje ben er kvalitet i arbejdslivet, set fra medarbejderens side, sagde Torben Petersen.

- Det er slet ikke lønnen, der er interessant fremover. Selvfølgelig er det vigtigt, at lønnen er god, men for de unge sker tingene nogle andre steder. Det viser alle undersøgelser. Der er det vigtigste, at arbejdet er udviklende, at man har indflydelse, og at der er et godt arbejdsmiljø. hela

Powered by Labrador CMS