Kommuner skærer i skolen

Serviceniveauet på skoleområdet tager et dyk nedad næste år i 57 procent af kommuner, viser en undersøgelse, som Danmarks Lærerforening netop har foretaget.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerkredsene er blevet stillet en række spørgsmål om, hvad budgettet for 2003 kommer til at betyde for folkeskolen lokalt. Undersøgelsen viser, at servicen vil blive forringet i 57 procent af kommunerne (tabeller over undersøgelsesresultaterne kan downloades øverst til højre for denne nyhed).

"Det er et markant udtryk for, at der er noget galt på folkeskoleområdet, og at der slet ikke er sammenhæng i tingene, når regeringen og kommunerne taler om, at der skal ske kvalitetsforbedringer", siger Anni Herfort, formand for Danmarks Lærerforening.

Forringelserne rammer ikke alle områder lige hårdt. Værst går det ud over undervisningen af tosprogede, deletimer/tolærerordning og specialundervisning. Her skærer mere end en tredjedel af kommunerne.

"I regeringsoplægget til kommunerne står der, at man skal ind og se på specialundervisning", siger lærerformanden. "Det skal man også, men skal man forhindre at der bliver brug for mere specialundervisning, kræver det, at tolærerordning og deletimer bliver opprioriteret. I stedet skærer man både her og på specialundervisningen. Det vil uundgåeligt ramme de svage og de urolige elever, som man ellers har erklæret, at der skal tages vare på. Man blæser og har mel i munden, hvilket er noget værre griseri".

27 procent af kommunerne vil skære i elevernes ugentlige timetal.

"Det viser tydeligt, at regeringens skattestop og udmeldingerne om kvalitetsforbedringer er to uforenelige størrelser", siger Anni Herfort.

Også formanden for Kommunernes Landsforenings børne- og kulturudvalg, Bjørn Dahl, mener, at skattestoppet klemmer kommunerne.

"Rigtig mange kommuner har på grund af skattestoppet vanskeligt ved at få budgettet til at hænge sammen næste år. De må vende hver en sten indenfor alle områder herunder folkeskolen. En anden forklaring på besparelserne er, at elevtallet stiger i mange kommuner. Øvelsen går ud på med stærkt begrænset resurse at få råd til flere børn".

Udvalgsformanden er forundret over udsigten til serviceforringelser i så mange kommuner. Han er tilbøjelig til at tro, at det ikke er så alvorligt.

"Det kan godt være at nogle kommuner for at få råd til flere elever har været nødt til at skrue en lille smule ned for blusset. Men alle opfylder lovens minimumskrav. Det skal man dosere sine klageskrig efter. Ind i mellem kan det ligefrem være sundt at lave et serviceeftersyn og se, om nogle udgifter upåagtet har fået lov at eskalere".

Anni Herfort:

"Bjørn Dahl forsøger at slippe let om ved det. Der har konstant været kigget på besparelser de sidste 10 år. Udvalgsformanden er nødt til spørge hvad er det for et ansvar kommunerne påtager sig. Han må sige til regeringen at tingene ikke hænger sammen. Undersøgelsens resultater rejser spørgsmålet om kommunerne i det hele taget er i stand til at passe på folkeskolen".

Powered by Labrador CMS