Anmeldelse

Fantastiske Kvinder

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I serien: 'Læs kritisk om' er der udkommet et hæfte med titlen: 'Fantastiske Kvinder'. Det er nu ikke lige tydeligt i alle bogens ni tekster. For eksempel er det lidt svært at gennemskue, hvorfor den magtbegærlige Kleopatra var så fantastisk, men score, det kunne hun.

Kvinderne i teksterne er historiske, og de præsenteres meget informationstæt. Der er angivet tre niveauer med en jævnt stigende lix fra 20-35. Formelt set er dette lidt lavt for den tilsigtede læser i 5. klasse, men man må regne med, at en fagtekst er sværere at komme igennem end en alderssvarende skønlitterær tekst. Lix siger intet om en teksts forståelighed, og jeg tror, disse tekster er ganske svære at forstå især for de elever, der trives bedst med niveau 1.

Der findes en lærervejledning og opgaver til gratis brug på www.gyldendal-uddannelse.dk. Her afsløres det, at eleven ikke nødvendigvis skal forstå hele teksten i detaljen. Der skal nemlig læses på mange forskellige måder, og det virker fornuftigt at forsøge sig med et fagligt læsekursus af denne type i 5.-6. klasse. Alt i alt synes jeg, at materialet ligner et godt alternativ til de gamle læsekurser af læs og forstå-typen.

Powered by Labrador CMS