Arkitekturens værksteder

Med udstillingen 'Arkitekturens værksteder' har Louisiana sat fokus på nogle af de mest banebrydende arkitekter, der præger arkitekturscenen i disse år. Engelske Norman Foster er den tredje i rækken. Han står blandt andet bag renoveringen af Reichstag i Berlin, Millenium Bridge i London og den nye internationale lufthavn i Hongkong, som er verdens største.

Udstillingen, der kan opleves frem til 9. december, er udformet som et atelier, der giver indblik i arkitektens arbejdsprocesser, metoder og inspirationskilder. Hver mandag klokken 13.00 og 15.00 er der gratis omvisninger for museets gæster. Du kan eventuelt læse mere på www.louisiana.dk