Arbejdsskadesag tabt

Fastholdelse af en voldelig og selvdestruktiv tiårig dreng medførte i 1995 en armskade for en lærer. Men det er noget, man må forvente at komme ud for, når man er lærer på en amtskommunal skole med multihandicappede elever. I hvert fald har Danmarks Lærerforening tabt en principiel sag i Højesteret.

Foreningen havde anlagt sag mod Den Sociale Ankestyrelse, efter at denne havde fået medhold i, at der ikke var tale om en arbejdsskade, da sagen blev behandlet i Østre Landsret. Nu siger også Højesteret, at begivenhedsforløbet 'må anses som sædvanligt forekommende på en specialinstitution'.

Læreren fik skadet sin arm, da hun måtte holde drengen fast. Drengen, der ikke har noget sprog, overfaldt et andet barn. To medarbejdere griber ind, og drengen kaster sig ned i en sandkasse. Han forsøger at banke hovedet ned i cementkanten, og de to medarbejdere holder hans hænder og ben fast. Han falder til ro, men da han senere skal skiftes, bliver han igen voldsom og må holdes fast. Efter denne hændelse mærker læreren, at hun har smerter og ømhed i højre underarm. Smerter, hun aldrig tidligere har haft. Sagen bliver anmeldt som en arbejdsulykke, men hverken Arbejdsskadestyrelsen, Den Sociale Ankestyrelse, landsretten eller Højesteret vil anerkende sagen som en arbejdsskade. De mener ikke, at hændelsen er en ulykke - defineret som 'udefrakommende, viljesuafhængig og pludselig'.

Landsretten har for nylig anerkendt en sag, hvor et handicappet barn under en tur river sig løs fra læreren og er på vej ud på gaden. Læreren griber bagud og får fat i barnet, men får samtidig en skade ved bevægelsen. Denne sag blev anerkendt som arbejdsskade. Men mange lignende skader, som sygeplejersker, plejere, pædagoger og lærere har været ude for, er ikke blevet anerkendt. De er ifølge rettens ord ikke gået ud over, hvad der er forventeligt i det pågældende erhverv.

Der er altså tale om en stor gruppe mennesker, der ikke kan regne med at få hjælp eller erstatning via arbejdsskadeloven.

'Højesteret kan åbenbart vurdere, hvad man kan forvente at komme ud for inden for mange forskellige erhverv, og der er en bred margin. Det må dommen være udtryk for', siger socialrådgiver i Lærerforeningen, Jørgen Bruun Christensen.

'Vi synes, det er en urimelig afgørelse, da læreren jo netop skal gribe ind over for barnet og handle i denne situation'.

Jørgen Bruun Christensen finder det interessant, at Højesteret har anerkendt, at læreren har været ude for en skade. Men de mener altså, at det er noget, hun må forvente i sit job.

'Der er ingen retfærdighed i denne sag. Hvis verden ser sådan ud, må vi som faglig organisation finde andre måder at kæmpe på. Vi vil fortsat slås for, at disse sager bliver anerkendt som arbejdsskader, men nu har Højesteret i to principielle sager - en om en lærer og en om en sygehjælper - givet denne afgørelse, så nu må vi arbejde politisk på at ændre loven'.

DLF holdt i oktober sidste år en høring om emnet sammen med fem andre organisationer. Efter denne høring har Socialistisk Folkeparti - den 23. marts i år - fremsat et forslag om at nedsætte et udvalg, der skal se på lovgivningen med henblik på en forbedring. Forslaget taler om ændring af det nuværende arbejdsskadebegreb, sådan at det fremover også dækker skader opstået ved træk og skub, samt at en hændelse ikke vil kunne afvises med begrundelse om, at den er forventelig.

'Vi håber meget, at der er flertal for at vedtage dette forslag, for vi har ikke længere tiltro til at nå videre via domstolene', siger Jørgen Bruun Christensen.hela