I år 2000 var Lars Bjørner på forsiden af fagbladet Folkeskolen. Som 70-årig havde regler tvunget ham på pension fra skolelederjobbet på Matthæusgades Skole. Efter næsten 15 år i en markant skolelederstilling, forsøgte flere konsulentfirmaer at få ham til at bruge sine timer hos dem. Han takkede nej og valgte i stedet at blive lærervikar.

Til fagbladet Folkeskolen sagde han i den forbindelse, at han synes, at det var hårdere at være lærer, end at være skoleleder.

"Som skoleleder skal man jo ikke arbejde, men fordele arbejdet, og så skal man tage ansvaret for det, der sker. Det med ansvaret har aldrig stresset mig og er næsten aldrig gået ud over nattesøvnen", sagde Lars Bjørner dengang. Han understregede, at udvikling af skolen fylder mere for skolelederen, og han som leder ikke havde tid til bogprojekter ved siden af jobbet, som han havde haft det i de otte år han arbejdede som lærer. Han gik ledervejen i 1979, hvor han blev viceskoleleder på Grøndalsvænget Skole i København. I 1986 blev han skoleleder på Matthæusgades Skole.

På Parkskolen i Taastrup underviste han som vikar 9.a 12 timer om ugen i dansk og samfundsfag og førte også klassen op til afgangseksamen.

Vikaren er 70 

Udlængsel gjorde vejen til lærerlivet lang

Lars Bjørner blev lærer sent i livet. Inden lærerseminariet arbejdede han i træbranchen, og den karriere sendte ham tre år til Filippinerne og til Finland, Vestafrika og Frankrig. Han vidste længe, at han ville være lærer, men den store verden trak, og derfor begyndte han først som 37-årig på Københavns Dag- og Aftenseminarium.

"Jeg har hele tiden gerne villet være lærer, men efter anden verdenskrig var der en vis udlængsel, fordi vi havde været lukket inde i fem år. Jobbet gav mig mulighed for at rejse", sagde Lars Bjørner, da han netop var pensioneret.

Markant nytænker

Lars Bjørner blev født 11. august 1929 og døde 5. juli 2020. Skolechef i Køge Søren Thorborg skrev en nekrolog i ugeavisen Vesterbyliv.

"Lars Bjørner var nok en af de skolefolk, der havde størst betydning for udvikling af folkeskolen i 1980érne og 1990érne. Som leder af Matthæusgades Skole på Vesterbro i København satte han - sammen med sit personale - gang i en massiv skoleudvikling og en nytænkning, der gjorde stort indtryk på samtiden", skrev Søren Thorborg, som mener, at Lars Bjørner opfandt åben skole, langt før politikerne tænkte på begrebet. Blandt andet inviterede han kunstneren Poul Gernes til at udsmykke skolen, han etablerede et tæt samarbejde med Ældresagen, og han lagde lokaler til Mødrehjælpen.

"Han levede efter devisen, at ingen regler måtte forhindre kærlighed og almindelig sund fornuft. Han ville også hellere bede om tilgivelse end om tilladelse", skriver Søren Thorborg og fortæller, at Lars Bjørner ofte måtte til alvorlige samtaler på rådhuset. "Men da han på alle måder leverede så håndfaste og slagkraftige resultater på skolen, havde han en form for beskyttelse. På kontoret havde han et 'næse-træ'. Når han - for at gennemføre noget fornuftigt - og havde forbrudt sig mod en regel og fik en 'næse', hængte han en ny papnæse op i dette træ".

Kæmpede for en bedre skole

Også tidligere formand for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg husker ham som en ener i det københavnske skolevæsen. Han skriver i et opslag på Facebook, at Lars Bjørner pralede med aldrig at have læst kommunens cirkulærefortegnelser, og at han vist heller ikke havde alle pengene til udførslen af udsmykningen af Matthæusgades Skole "En mand med format, livsglæde og humor", slutter Jan Trojaborg sit opslag.

Lars Bjørner har i løbet af årene flere gange kontaktet fagbladet Folkeskolen, husker tidligere redaktør på Thorkild Thejsen.

"Da jeg var redaktør på fagbladet Folkeskolen, skete det ikke så sjældent, at han ringede for at kommentere en leder, jeg havde skrevet, eller - endnu oftere - at foreslå, at vi tog et problem op eller skrev om gode løsninger, som lærere og ledere i skolen baksede med", skriver Thorkild Thejsen på Facebook.

Kandidateksamen som 79-årig

Lars Bjørner har skrevet flere bøger om historieundervisning og skoleudvikling. Efter nogle år som lærervikar blev han optaget på historie på Københavns Universitet. Han fik sin kandidatgrad som 79-årig.

"Selvom det er to årtier siden han forlod broen som kaptajn på Matthæusgades Skole, har han sat sig et solidt eftermæle i dansk skolehistorie. Mange af hans - og personalets - tiltag og projekter har været med til at lægge grunden for en del af de udviklingstendenser, vi har set gennemført de seneste år. Et spændende, energisk og målrettet menneske med et stort hjerte har sagt farvel", slutter Søren Thorborg Lars Bjørners nekrolog.