Se denne her overskrift for eksempel: 'Ny ildspåsættelse på ESEM'. Eller denne her: 'Døde for en cigaret'. Hele ringbindet er fuldt af den slags'.

Skoleinspektør Dany Gregoire bladrer i ringbindet, som indeholder avisudklip om ESEM-skolen i Ixelles Kommune i Bruxelles. ESEM, som i dag hedder Institut René Cartigny, var for seks år siden en af Belgiens mest berygtede skoler. Volden var en del af hverdagen. Ildspåsættelse og knivstikkeri, når det gik hårdest til. Og i klasserne en konstant, latent aggressivitet.

'Der herskede et klima af angst. Når vi gik ind i en klasse, vidste vi ikke, i hvilken tilstand vi ville komme ud igen. Det var umuligt at få ro til at undervise. Psykisk var vi spændt til det yderste hver dag. Og det store flertal af eleverne var lige så bange, som vi var', fortæller Jean-Luc Huppez, idrætslærer på Institut René Cartigny.

I det belgiske skolesystem skal eleverne, når de er 12 år, vælge enten en boglig linie, en teknisk linie, som også er kompetencegivende linie til universiteter og højere læreanstalter, eller en professionel linie, som fører direkte til arbejdsmarkedet.

René Cartigny/ESEM modtager 350 elever fordelt på den tekniske og den professionelle linie. Det er en af de skoler, som har deltaget i Europæisk Observatorium for Skolevolds forskningsprojekter, og et typisk eksempel på de metoder, som virker, hvis man vil bekæmpe skolevolden og antisocial adfærd.

Tillid og dialog

Da Dany Gregoire i 1995 overtog posten som inspektør på skolen, hvor han selv havde indledt sin lærerkarriere, fandt han en skole, hvor alt var i forfald både fysisk og moralsk.

'Ruderne var knuste, der var ikke et toilet uden en knust kumme eller håndvask. Lærerne var demoraliserede og var nået til den konklusion, at eleverne var noget rak. Omvendt følte eleverne sig uretfærdigt behandlet. Det er en ond cirkel, hvor den første, der udviser en voldelig adfærd, fysisk eller verbalt, udløser de andres vold. Og det kan godt være læreren', understreger Dany Gregoire.

Skoleinspektørens program for en voldsfri skole bygger på tillid. Lærernes tillid til institutionen og elevernes tillid til lærerne.

'Lærerne skal vide, at de har en institution i ryggen. Og eleverne skal være stolte af at gå på netop denne skole. Vi skal have korpsånd, en form for virksomhedskultur. Og det centrale i denne kultur er dialog. Tingene skal løses ved at tale om dem', siger inspektøren.

Skolens FN-soldat

Forskellige strukturer i skolen favoriserer denne permanente dialog mellem elever og lærere. Klasselærernes funktion som problemløser i konflikter både mellem eleverne indbyrdes og mellem lærere og elever er blevet skærpet. Syv af de 55 lærere er blevet udpeget som særlige samtalepartnere i tilfælde af problemer.

Skolen har også en særlig mægler eller forligsmand, som ikke er lærer, og som derfor ikke er part i konflikterne.

'Jeg kan undertiden bidrage til at løse en konflikt mellem en elev og en lærer. Men min opgave er ikke at forhindre en sanktion mod en elev. Jeg kan tværtimod være med til at få eleven til at indse, at straffen er fortjent', siger Hassan Chegdani, skolens mægler, som går under tilnavnet 'FN-soldaten' eller 'den fredsbevarende styrke'.

'Jeg kan fungere som ordstyrer, når en lærer har forældrene til en elev til samtale efter for eksempel en trussel fra eleven mod læreren. Og jeg kommer ind i billedet efter sanktionen for at få eleven og læreren på talefod igen. Jeg er ikke en del af skolens stab, jeg er ikke på nogens side. Det er vigtigt', siger Hassan Chegdani.

Princippet om dialog og mægling forudsætter, at enhver konflikt kommer til diskussion, understreger Jean-Luc Huppez, som er en af de syv 'brandmænd', eleverne kan henvende sig til, hvis en klasselærer ikke kan løse en konflikt.

'Også lærerne skal acceptere, at deres opførsel kan blive diskuteret. Det forudsætter, at vi i lærerkorpset har tillid til hinanden, og at vi ikke er bange for at indrømme, at vi har et problem med en bestemt klasse eller en bestemt elev', siger Jean-Luc Huppez.

Det belgiske undervisningsministerium arbejder netop på at integrere et modul om konfliktløsning i den belgiske læreruddannelse, og på René Cartigny sendes lærerne allerede på den slags efteruddannelseskurser.

En normal dag

Skoleinspektør Dany Gregoire understreger, at dialogen ikke har ført til en konfliktløs skole, men til en skole, hvor konflikterne som regel løses, inden de går i hårdknude.

'Nogle af vore elever har store sociale og familiemæssige problemer. Halvdelen er af fremmed oprindelse. Skolen er en vulkan, som når som helst kan komme i udbrud. Men vi holder udbruddene nede'.

Som bevis på inspektørens ord hamres en knytnæve i døren. Dany Gregoire må ud og gøre klart for en vred elev, at han ikke bare kan få den økse tilbage, som blev konfiskeret om formiddagen. Senere aflægger en lærer telefonisk rapport om udfaldet af en konflikt med en elev, som samme dag havde gjort mine til at ville stikke læreren en lussing.

'De har fået snakket om, hvad der skete. Så er den sag ude af verden', konstaterer Dany Gregoire tilfreds, da han lægger røret på.-