Dårlig luft i arbejdslokalet kan være årsag til nedsat produktivitet. Man arbejder simpelt hen dårligere og mindre, når luften er forurenet. Og man laver oftere fejl.

Sådan har mange muligvis følt det på egen krop, men først nu er det videnskabeligt bevist med et forsøg, der har fundet sted på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Dette forsøg er udført på en måde, så andre eventuelle årsager til faldet i produktivitet skulle være elimineret. Forureningskilden var nemlig den eneste variable i forsøget.

Luftens kvalitet betyder altså noget for vores arbejdsindsats. Faktisk viser forsøget, at produktiviteten falder med seks procent, hvis luftkvaliteten bliver forringet.

'Almindelig' forurening

Forureningskilden var et gammelt gulvtæppe, der er blevet betrådt af mange fødder gennem tyve år i en dansk kontorbygning. Et almindeligt kontortæppe i hundrede procent polyamidfibre - et bouclé-tæppe.

'Vi diskvalificerer ikke tæpper som sådan med vores forsøg. Hensigten var blot at have en almindelig kilde til forurening af luften', siger Pawel Wargocki, der er en af forskerne bag forsøget på DTU.

'Forsøget blev gentaget i Sverige hos vores samarbejdspartnere og har givet samme resultat. Personerne præsterede simpelt hen dårligere, når tæppet var i rummet, end når det ikke var til stede'.

Tæppet var ikke i forvejen undersøgt for specielt problematiske partikler, men er udelukkende valgt som en forureningskilde - et almindeligt kontortæppe. Men når forskerne netop valgte tæppet som forureningskilde, er det, fordi de i et andet eksperiment mindskede indeklimagenerne hos en gruppe kontorarbejdere ved at fjerne netop det samme tæppe.

Under forsøget var tæppet i strimler hængt op på et stativ, sådan at kun overfladen kunne afgive 'forurening', stykkerne hang nemlig med bagside mod bagside, så det ikke var tæppets gummivrang, der afgav 'forurening' i lokalet.

Tæppet var hængt op bag en halvvæg i lokalet, så det ikke var synligt for forsøgspersonerne. De vidste aldrig, om tæppet var til stede eller ej.

'Når man fjerner en forureningskilde fra et rum, ser man ofte en 'forventningseffekt' hos de mennesker, der opholder sig i det pågældende lokale. Men det har ikke været tilfældet her', siger Pawel Wargocki.

Kvinder testede

Forsøget har fundet sted i et kontor på DTU. Her er oprettet seks ens arbejdspladser med computer. Rummet er godt ventileret, gulvbeklædningen er lavforurenende, og temperatur og luftfugtighed har været kontrolleret og konstant gennem hele forsøget, ligesom man har sørget for, at luften var ens for alle seks forsøgspersoner.

Forsøgspersonerne sad på den ene side af en halvvæg og kunne ikke se om bag ved væggen, hvor tæppet nogle gange var placeret.

I alt 30 personer har deltaget i forsøget - fem grupper a seks personer. Der var tale om 30 kvindelige studerende mellem 20 og 31 år, som alle kunne arbejde med en computer. Kun to af dem rapporterede, at de havde allergi eller høfeber, og 11 af dem mente selv, at de var særlig følsomme over for indeklimaproblemer. 23 af kvinderne var ikke-rygere, og 23 af dem havde for år tilbage oplevet mindre eller større indeklimagener. Men ingen af forsøgspersonerne var syge.

'Vi valgte kvinder, fordi de oftere end mænd klager over indeklimaproblemer, og fordi kvinder tit er de første til at opleve generne, så kommer mændene senere', siger Pawel Wargocki.

Dårlig luft lig med dårlig præstation

Forsøgspersonerne har arbejdet fem timer per gang, og de har i den periode udfyldt skemaer om deres velbefindende fire gange. Personerne har skrevet på computer, lagt simple tal sammen på papir, søgt efter emner ved hjælp af computeren, og i den mere kreative tænkning skulle de skrive danske drenge- og pigenavne med bestemte begyndelsesbogstaver.

Forsøgspersonerne skulle svare på spørgsmål om den oplevede luftkvalitet, om de havde hovedpine, om øjnene var tørre eller næsen tilstoppet, om der lugtede i lokalet, og om deres hud var tør. Forsøget viste også, at folk meget hurtigt vænner sig til lugt i et lokale.

Undervejs havde personerne en kort pause, hvor de så vidt muligt også opholdt sig i forsøgslokalet.

Forsøget beviser, at luftkvaliteten var forringet, og at personerne fik mere og stærkere hovedpine, når tæppet var til stede.

'Vi forventede ud fra tidligere forsøg, at personerne her ville reagere, når tæppet var i rummet, men vi havde ikke regnet med så stor en effekt som seks procents fald i produktiviteten', siger Pawel Wargocki.

'Tidligere har man lavet forsøg i klimakammer, hvor personerne blot har opholdt sig uden at bestille noget, og i nogle tilfælde var det svært at påvise effekter i disse forsøg. Men der er altså stor forskel på, om folk bare sidder og læser 'Anders And' i lokalet, eller om de skal præstere noget'.

Det er en gruppe af forskere, der står bag forsøget på DTU. De fleste af dem er ingeniører.

'Dette forsøg er blot ét bevis for, at dårlig luftkvalitet i et arbejdslokale betyder nedsat produktivitet. Vi har udelukkende målt på de indeklimagener, som forsøgspersonerne selv har rapporteret på vores spørgeskemaer til dem. Men vi tænker på at invitere læger med i fremtidige forsøg for at kunne måle på personerne undervejs i forsøget', siger Pawel Wargocki.

Forskerne vil også lave nye forsøg med andre forsøgspersoner for at se, hvordan indeklimaet påvirker andre mennesker. Tæppet skal også i fremtiden undersøges nærmere, så man ved, hvilke partikler, stoffer eller anden forurening, det afgiver.

Millioner til forskning

Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd har bevilget 37,5 millioner kroner til Center for Indeklima og Energi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Det betyder, at der over en årrække vil være mulighed for flere forsøg på området.