Lockout, skolereform og ledelsesstilen fra Odense Kommune blev for meget for lærer Michael Jensen. Efter et halvt år væk fra folkeskolen er han dog tilbage igen – og det er arbejdsglæden også.
Lockout, skolereform og ledelsesstilen fra Odense Kommune blev for meget for lærer Michael Jensen. Efter et halvt år væk fra folkeskolen er han dog tilbage igen – og det er arbejdsglæden også.

Flugt fra folkeskolen – tur/retur

Brænder man for lærergerningen, er der også risiko for at brænde ud. Det skete efter lockouten for lærer Michael Jensen, som til sidst flygtede fra folkeskolen. Alligevel var det netop en folkeskole, der gav ham gnisten tilbage.

Publiceret

REPORTER UNDER LOCKOUTEN

Michael Jensen - til højre på billedet - var lærerreporter forfolkeskolen.dk under lockouten i 2013. Dengang løb han med flerekolleger 21 kilometer om dagen, til han fik problemer medakillessenen.

I april 2014 blev han interviewet til bladet - ét år efterlockouten. Dengang overvejede han, om han skulle blive ifolkeskolen, for konflikten havde gjort ham træt.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.


»Jeg er blevet glad for at gå på arbejde igen. Det er længe siden, jeg har oplevet det. Så nu tror jeg, jeg bliver hængende i folkeskolen«.

Sådan lyder det i dag fra lærer Michael Jensen.

Heldigvis, mener han selv. Men det er ikke uden omveje, at han igen er blevet glad for at være lærer i folkeskolen. Michael Jensen flygtede fra folkeskolen i slutningen af 2014 - som en reaktion på konflikten, reformen og en oplevelse af mistillid og manglende midler i Odense Kommune:

»Allerede før lockouten havde jeg taget tilløb til, at jeg måske skulle noget andet. Og efter lockouten og reformen var jeg bare brændt ud. Jeg arbejdede på Skt. Klemensskolen, hvor jeg oplevede, at ledelsen gjorde sit bedste. Men Odense Kommune trak alting ned over hovedet på os uden at give os midler til at løse opgaverne. Jeg skulle bare væk«, mindes han.

Powered by Labrador CMS