Både til åbent samråd og på facebook mere end fordoblede Antorini den procentandel af skolens børn, der går i SFO.

Faktatjek: Antorini sminker tal til fordel for reform

”Det er faktisk sådan at 87 procent af børnene går i sfo efter skole, så de har en lang sammenhængende dag allerede”, har undervisningsminister Christine Antorini sagt på flere samråd og gentaget på facebook. Se hvor langt det er fra sandheden - og fra det talepapir, hun havde foran sig.

Publiceret
Sådan skrev Antorini, da hun delte artiklen på b.dk, hvor Vestager går imod myterne om skolereformen. Andet svar er en kommentar til en bruger.

Så mange procent går i sfo

Antal elever i 0.- 9. klasse: 673.572

Antal elever i 0.-3. klasse: 266.319

87% af 0.-3. klasse-eleverne går i sfo = 231.698 sfo-børn.

Samlet procentandel, der går i sfo:

(231698/673572)* 100= 34 procent

Kilde: uvm.dk - tal fra 2011.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Lad os nu stoppe med myterne og tale om indholdet af fremtidens folkeskole". Skrev børne- og undervisningsminister Christine Antorini i går på sin facebook-profil, hvorefter hun linkede til Margrethe Vestagers kritik af DLF på b.dk. I tråden under opdateringen, hvor der i skrivende stund er 313 kommentarer, går en lang række facebook-brugere i clinch med ministeren. Og Antorini svarer. Blandt andet skriver hun i et af sine svar:

"… Men at gøre en skoledag fra 8-14 for de mindste, 8-15 fra 4. klasse og fra 8-15.30 for de ældste til en heldagsskole, kan jeg ikke genkende. Og slet ikke taget i betragtning, at fx 87% af alle børn går i skole og efterfølgende i sfo".

Pointen, om de 87 procent af børnene der går i sfo, fremførte ministeren også på det åbne samråd, der den 26. februar blev afholdt i børne- og undervisningsudvalget:

"Man skal jo huske på, at den dag, som langt de fleste børn har her i landet, det er at de går i skole, og så går de i sfo bagefter, det er faktisk sådan at 87% af børnene går i sfo efter skole, så de har en lang sammenhængende dag allerede", sagde Christine Antorini på samrådet. (Link til samråd med minuttal for udtalelsen til højre for artiklen.)

Men der er et problem med at bruge sfo-tilslutningen som et argument for, at alle skolens elever skal have en lang skoledag: sfo er et tilbud, der kun gælder fra 0. til 3. klasse. Det er altså ikke som ministeren sagde på samrådet og skrev på facebook 87% af alle skoleelever, der går i sfo.

Faktisk var det i 2011/2012 kun 34 procent af landets elever, der gik i sfo, viser folkeskolen.dk's beregning - se regnestykket i boksen til venstre.

Fraveg talepapir Men hvordan kan det være, at ministeren går galt i byen med de her helt centrale informationer? Er hun dårligt klædt på af sine embedsfolk?

Til samrådet den 26. februar medbragte ministeren et såkaldt talepapir, der er grundlag for hendes indledende mundtlige besvarelse. Talepapiret er offentligt til gengængeligt på Folketingets hjemmeside. I talepapiret står netop pointen om, at 87 procent af børnene går i sfo. Men pointen fremgår ikke som ministeren gengav den mundtligt, eller som hun senere skrev på facebook.

I talepapiret står der:

"Hele 87 pct. af de små børn er i dag i SFO eller andre pasningstilbud efter skole, så de har jo allerede en lang dag".

Den lille centrale tilføjelse "af de små børn", gled altså ud. Både af Christine Antorinis gengivelse på det åbne samråd samt i hendes argumentation på facebook.

Se relevante links til højre for artiklen.

Børne- og undevisningsminister Christine Antorini har ingen kommentarer til sagen.

Læs mere

Video af det åbne samråd fra den 26. februar - Antorinis udtalelsefalder 14.14.00.

"Det talte ord gælder", Antorinis talepapir fra samrådet. Citat fraside 6.

ChristineAntorinis facebook-profil.