Thorkild Thejsen var chefredaktør for Fagbladet Folkeskolen fra 1987 til begyndelsen af 2010.
Thorkild Thejsen var chefredaktør for Fagbladet Folkeskolen fra 1987 til begyndelsen af 2010.

Thorkild Thejsen fylder 75 år

Den tidligere chefredaktør for fagbladet Folkeskolen og initiativtager til og projektleder for Lærerprofession.dk, Thorkild Thejsen, fylder 75 år i dag.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Thorkild Thejsen stod i spidsen for lærernes fagblad fra 1987 til begyndelsen af 2010. Han er uddannet lærer, men havde arbejdet som journalist på redaktionen i fire år, før han overtog ledelsen af bladet, der engang udkom én gang om ugen.

I 2002 blev han ramt af den lammende sygdom Guillain-Barré Syndrom, men efter et langvarigt genoptræningsforløb vendte han tilbage til redaktørstolen, ind til han gik på pension i 2010, og Hanne Birgitte Jørgensen blev chefredaktør.

Siden dengang har han blandt andet skrevet en bog om DLF og folkeskolen fra 1960'erne til i dag, interviewet en stribe lærere til ministeriets 200-års hjemmeside samt ikke mindst opfundet og ledet Lærerprofession.dk, som i fredags prisbelønnede de bedste projekter fra læreruddannelsen og den pædagogiske diplomuddannelse for lærere.

For 10 år siden tog lærer, redaktør med mere Erik Schmidt initiativ til et festskrift for Thorkild Thejsen. I festskriftets leder beskrev Schmidt Thejsen således:

"Thorkild Thejsen har ikke noget imod at påtage sig opgaven som den ubestikkelige redaktør, der er lige gode uvenner med alle. Redaktionelt har hans største bedrifter været at holde fagbladet levende med sit øje for det aktuelle indhold og den skarpe vinkel, at insistere på den journalistiske frihed og kvalitet og at stimulere den demokratiske debat ved at give læserbrevsstoffet højstatus. Det har givet høje læsertal og stor troværdighed".

Powered by Labrador CMS