I år er det 50 år siden, at seksualundervisningen blev obligatorisk i de danske skoler, og i den forbindelse havde Folketingets tværpolitiske netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og Sex & Samfund inviteret til høring på Christiansborg om seksualundervisningen dengang og nu.

En lang række interesseorganisationer var mødt op for at diskutere, hvad man har lært, og hvordan man kommer videre med seksualundervisningen. De tilstedeværende var nemlig enige om, at fortsat ikke er i mål med seksualundervisningen.

En af høringens tilbagevendende emner var en timefastsættelse af seksualundervisningen, for den dag i dag er seksualundervisning et såkaldt timeløst fag i folkeskolen.

"Timeløsheden bliver en sovepude for seksualundervisningen", sagde professor, ph.d. Christian Graugaard.

Uddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard konkluderede, at "det fag, som de færreste lærere vil lege med, fordi de ikke er uddannet i det, er det fag, som de unge skriger mest på".

Kathrine får debut med seksualundervisning: Læs hendes overvejelser 

Seksualundervisning i alle fag

Og netop timefastsættelse af dele af seksualundervisningen er også et af de helt store ønsker fra Sex & Samfund. Men fra næstformand i undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Niels Lynnerup lød det under gårsdagens høring, at løsningen på problemerne med seksualundervisningen ikke nødvendigvis er et fast timetal.

"Jeg tror, at det er meget væsentligt og fremmende, at der sker en ledelsesmæssige prioritering af emnet. Altså at lederen sætter en retning, hvor det er tydeligt for alle, at det er vigtigt, at emnet inddrages i undervisningen", lød det fra Niels Lynnerup.

Og her skal lærerne ifølge Niels Lynnerup også inddrages.

"Det er vigtigt, at leder og lærer i samarbejde sørger for en formalisering og en organisatorisk forankring af emnet. Altså en form for skoleplan eller pejlemærker for, hvordan man tilgodeser og griber undervisningen an på netop vores skole", siger Niels Lynnerup.

Heller ikke hos Skolelederforeningen mener man, at seksualundervisningen bør være et selvstændigt fag. Sådan lød gårsdagens udmelding fra Skolelederforeningens Lars Aaberg.

"Vi har ikke tanker om, at det skal være et selvstændigt fag, men vi mener ligesom Lærerforeningen, at det bør rummes af flere fag".

Dog er Lars Aaberg og Skolelederforeningen ikke afvisende overfor at gøre seksualundervisningen til et obligatorisk modul på læreruddannelsen.

Læreruddannelsen kan ikke rumme det hele

Også læreruddannelsen var nemlig til eftersyn ved gårsdagens høring, for her er seksualundervisning ikke obligatorisk, som det er i pædagoguddannelsen.

Formanden for Danske Professionshøjskolers rektorkollegium, Stefan Hermann, er dog ikke enig i, at faget skal være et selvstændigt obligatorisk fag på læreruddannelsen:

"Vi skal ikke lade os spise af med tre ECTS-point, men i stedet finde ud af, hvordan vi ordentligt integrerer det i de andre fag på læreruddannelsen", lød det fra Stefan Herman.

Lærerstuderende siger nej tak til obligatorisk seksualundervisning 

Rektorformanden pointerede desuden, hvor mange forskellige organisationer, der gerne vil have problemstillinger løst via skolerne.

"I morgen sidder jeg herinde igen med Amnesty International, og på fredag er det Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace. Der altså et massivt pres på at lave problemløsninger alle steder via skolen og læreruddannelsen, og det er netop derfor, at det er så vigtigt, at vi får diskuteret det der helhedssyn på, hvordan vi ser problemstillingen".

Ifølge Stefan Hermann kræver det derfor politisk vilje, hvis seksualundervisningen skal løftes.

"Kigger vi på læreruddannelsen, så er det egentligt tankevækkende, at samfundet ikke ønsker at betale for det, at så få lærerstuderende vælger det, og at der ikke er den store efterspørgsel på efteruddannelse indenfor det", lød det fra Stefan Herman.

Og fra næstforperson i Lærerstuderendes Landskreds Lina Kofoed Romanini kom netop et sådan ønske om bedre seksualundervisning på læreruddannelsen.

"Vi føler os ikke klædt ordentligt på til seksualundervisningen. Vi skal tænke det ind i fagene generelt, for det fylder i eleverne hver dag i alle klasser".

Tillid til læreren

Næstformand for Danske Skoleelever Rasmus R. Ditlefsen bakkede op om bedre uddannelse i seksualundervisning på læreruddannelsen.

"Hvis man havde flere lærere, der var uddannet i det her, så ville det dels giver bedre vejledning ud på skolerne, men det ville altså også give en mere en tryg relation blandt elever og lærere", siger Rasmus R. Ditlefsen.

Danske Skoleelever mener nemlig, at det, når det kommer til seksualundervisningen, er særligt vigtigt med en god lærer-elev-relationen.

Her spiller også klasselærerfunktionen en vigtig rolle, lød det fra Niels Lynnerup:

"Er der noget, der er et særkende ved den danske folkeskole, så er det klasselæreren, og det mener jeg også skal bringes ind i den her debat om seksualundervisning", siger Niels Lynnerup.

Se de triste tal: Så sløvt står det til med seksualundervisningen 

Han mener også, at man med seksualundervisningen bliver nødt til at stole på lærerens faglighed, selvom han medgiver, at seksualundervisningen ikke fungerer optimalt.

"Faget SSF har og har haft vanskelige vilkår og rammer gennem tiden og måske er det endda forstærket i disse år, hvor man må sige, at mængden af krav til folkeskolen er steget, og test, prøver og eksamensresultater har fået større og større betydning".

Og under gårsdagens høring blev der derfor peget på efteruddannelse af lærerne som mulig løsning på problemerne med faget. Et forslag som Danmarks Lærerforening ser positivt på:

"Efteruddannelse er en god ide, men vi ved jo, at der er kamp om de efteruddannelsesmidler, men det er en glimrende idé at bruge nogle af dem på efteruddannelse i seksualundervisning", lød det fra Niels Lynnerup.

LGBTQIA* Hvordan underviser man i sex?