Der findes en del forskning om skole-hjem-samarbejde, men ikke meget, hvor det er lærerens perspektiv, der er i centrum og intet, hvor man ser på, hvad en landsdækkende skolenedlukning gør for samarbejdet mellem forældre og skole.

Dermed har Anne Mette Breining ramt et helt nyt felt, da hun skrev speciale om skole-hjem-samarbejde fra lærerperspektiv og ovenikøbet fik mulighed for at interviewe de samme lærere om emnet både før og under corona-nedlukningen.

Hun interviewede otte lærere fra forskellige steder i landet og fra skoler med store socio-økonomiske forskelle i forældregrupperne.

Hun fandt frem til tre punkter, hvor nedlukningen gjorde en forskel for lærerne i deres samarbejde med forældre.

1: Nød lærer forældre om lærernes kompentencer

I specialet beskriver Anne Mette Breining, hvordan de samme forældre, som lærerne tidligere havde beskrevet som 'vanskelige', 'modarbejdende' og 'krævende' og som i højere grad tog barnets parti end lærerens, beskrev lærerne nu i stedet som både 'ydmyge' og 'samarbejdsvillige'.

"Dette var en tendens, som blev fremhævet hos alle lærere, der tidligere havde udtrykt frustration over vanskelige forældre. De forældre, som lærerne tidligere har beskrevet som forældre med mistillid til læreren, har ændret tilgang", siger cand. pæd. soc. Anne Mette Breining.

"Det har været i form af, at lærerne har haft oplysninger, forældrene gerne ville have for at kunne hjælpe deres børn".

Hun mener, at forældre fik øjnene op for, at nogle af de udfordringer, som lærerne påpegede faktisk var rigtige. I de første interview blev det klart, at lærerne oplevede, at der var en stor gruppe forældre, som var vanskelige.

Hvis en lærer skrev til forældre, at der manglede afleveringer, eller at elever havde svært ved at koncentrere sig, var svarene oftest, at opgaverne var afleveret, og at eleven måske bare havde et specielt behov for at opnå koncentration. Det ændrede sig under nedlukningen.

"Nogle forældre blev ligeså frustrerede, som lærerne har været, og det resulterede i en form for ydmyghed. Det tænker jeg helt sikkert som en meget positiv vinkel på nedlukningen", siger hun.

Skidt start på hjemmeskole-ugen: Store Aula-problemer til formiddag 

2: Lærerens forventninger har betydning for indholdet forældresamarbejdet

Anne Mette Breining hæftede sig ved, at der på tværs af skoler var meget stor forskel til forventningen til forældresamarbejdet. I Lemvig var der en stor gruppe af elever, hvis forældre var arbejdsløse eller arbejdede på fabrik. Her var forventningen lav.

I Aarhus var der også nogle elever, som ikke deltog i internetundervisningen, men her blev der skruet op for kontakten, og skolen fik eleverne med.

"Jeg kunne se, at nogle skoler påtog sig et ansvar for at hjælpe de svageste familier ved eksempelvis at ringe til dem hver dag, mens en skole, hvor en stor del af forældrene ikke viste engagement eller tog ansvar for skolen, valgte ikke at gøre en indsats for at hjælpe dem i gang", siger Anne Mette Breining.

"Udmeldingen fra ledelsen var, at man ikke skulle stresse familierne, og lærerne blev bedt om at melde ud, at det ikke var det faglige, der blev prioriteret i perioden. Dermed har der i perioden været en stor forskel på skolernes håndtering af de svageste familier".

"Det er bekymrende. Der ikke var nogen rigtig eller forkert måde at håndtere situationen på, da situationen var ny for alle. Der var ingen normativ vejledning, man kunne følge. Nu endte det med kun at vare i ret få uger. Men der har været rigtig stor forskel på, hvordan de svageste elever er blevet hjulpet".

Elever i klemme i hjemmeskolen 

3: Lærere har ændret attitude overfor forældrenes betydning

Lærere har forskellig opfattelse af, hvordan forældresamarbejde bør være. Nogle lærere ønskede ikke at involvere forældre særlig meget. De ville gerne have opbakning, men foretrak selv at bestemme frem for at involvere forældrene tættere i undervisningen.

Anne Mette Breining oplevede, at de lærere under nedlukningen gik over til et højere niveau af samarbejde med forældrene, da hjemmeskolen ikke fungerede uden forældrenes inddragelse og involvering.

"Mange lærere har en ansvarsdiskurs. Det vil sige, at de forventer, at forældrene påtager sig et ansvar. Men der er også lærere, der blot forventer, at forældrene bakker op. Sidstnævnte gruppe ændrede sig, så de mente, at forældrene har et ansvar".

"Det var overraskende for mig, for det var lærere, der slog meget hårdt på deres autonomi. Det var også de lærere, der havde størst udfordringer med forældre, der var besværlige. Ved nedlukningen blev de mere bevidste om, hvad der sker, når forældre bliver inddraget i forældresamarbejdet, og det ikke bare er envejskommunikation".

Anne Mette Breining mener, at skolenedlukningen flere steder har været positivt for lærernes samarbejde med forældrene. Hun håber, at forandringerne kan vare ved, når skolerne åbner igen efter sommerferien.

"Jeg håber, at forældrene holder fast i den nye tone, de har lagt over for læreren. Men det er svært at sige, om det er noget, der holder. Desværre kan jeg godt frygte, at vi hurtigt ryger tilbage i samme spor som tidligere".

Anne Mette Breining er uddannet lærer, men har ikke undervist i folkeskolen. Hun valgte at læse videre til som kandidat i pædagogisk sociologi på Aarhus Universitet.