En ny idékonkurrence med gratis undervisningsmateriale sætter nu fokus på udeskole.

Idékonkurrence sætter fokus på udeskole

Corona-krisen har gjort udeskole mere aktuelt end nogensinde, og nu lanceres ny national idékonkur-rence for 5.- 6. klasses elever om at skabe gode faciliteter til udeundervisning.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med gratis undervisningsmaterialer specielt med fokus på faget natur/teknologi får landets 5.-6. klasses elever nu muligheden for at sætte fokus på både biodiversitet og grønne uderum i skolegården.

Samtidig kan eleverne deltage i en national idékonkurrence og dyste om at designe det bedste grønne uderum på deres skole, så det bliver mere attraktivt at rykke undervisningen uden for.

Bag projektet står Herlev Kommune, Danske Anlægsgartnere og konsulentfirmaet PlanMiljø, og Villum Fonden har støttet økonomisk.  Idékonkurrencen er en del af et større projekt om skolegårde som udendørs læringsrum - skabt ud fra et ønske om at give danske skoleelever mere lys og luft i hverdagen.

Utilstrækkelige faciliteter

Baggrunden for det konkrete projekt er bl.a., at covid-19-pandemien har gjort det mere aktuelt end nogensinde at arbejde med udeskole - og på mange skoler har der været positive erfaringer med at rykke undervisningen udenfor. Forskning viser også, at udeskole styrker elevernes læring og trivsel, men mange skoler hæmmes af, at de kun har begrænsede eller utilstrækkelige faciliteter til udeskole på skolens område. Hertil kommer, at det kan være resursekrævende at tage eleverne med på tur ud i naturområder for at holde udeskole.

Ny forskning: Udeskole er godt for lærerne 

Alle 5.-6. klasse i hele landet kan deltage i konkurrencen, og der er 7.000 kroner til klassekassen til vinderne.

Til idékonkurrencen knytter sig et gratis læringsforløb med tre separate undervisningsmoduler, der giver idéer og øvelser til at undersøge biodiversitet og grønne uderum i skolegården. Materialet er som udgangspunkt lavet med fokus på faget natur/teknologi for folkeskolens 5.-6. klasser- men det rummer også forslag til at udvide med øvelser inden for dansk og matematik, ligesom forløbene kan tilpasses andre klassetrin.

Læs mere

Materiale kan hentes her: www.idekonkurrencen.dk