Fire unge i alderen 13 til 18 er onsdag morgen blevet anholdt i en sag om bombetrusler via Aula.

Bombetrusler i Aula: Nu er fire unge anholdt

Fire unge er onsdag morgen blevet anholdt i en sag om efterårets bombetrusler via skoleplatformen Aula, oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Publiceret

OPTIMER SIKKERHEDEN

  • Lav et stærkt kodeord. Tidligere anbefalede man hyppige skiftaf passwords, men nu er anbefalingen at bruge lange passwords,der  består af både små og store bogstaver samt tegn, og somer sværere at bryde.
  • Brug ikke det samme password alle steder. 
  • Lad ikke kodeord ligge og flyde
  • Del aldrig dit brugernavn og password med andre - hverken pånettet eller i den virkelige verden
  • Genbrug ikke tidligere kodeord eller kodeord som du bruger påandre hjemmesider
  • Har du mistanke om at andre har fået adgang til dit eller ditbarns brugernavn og password, så skift det.
  • Læs mere om, hvordan du sikrer dig og dit barn på nettet påwww.sikreside.dk 

Kilde: politi.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I november 2019 blev der via vi skole-hjem-samarbejdsplatformen Aula sendt 17 bombetrusler mod skoler i Danmark. Truslerne førte til evakueringer af flere skoler.

Fire unge mellem 13 og 18 er onsdag morgen blevet anholdt forskellige steder i landet. Anholdelserne har fundet sted på fire forskellige adresser i Nordsjælland,på Frederiksberg og på Fyn.

"Bombetrusler er noget, vi tager meget alvorligt. Derfor er det glædeligt, at vi er kommet så langt, at vi kan komme i gang med teknisk efterforskning og afhøringer," siger Hans Roost, politiinspektør og leder af efterforskningen. 

"Det har været en lang og kompliceret efterforskning, som er foregået på tværs af politikredse og online, men samarbejdet med efterforskerne her i kredsen og Rigspolitiets NC3 har været fantastisk godt".

Hans Roost afviser ikke, at der kan komme flere anholdelser i sagen, da der er mistanke om, at de fire unge er en del af en større hackernetværk. 

Der er dog ikke tale om, at Aula er blevet hacket i klassisk forstand:

"Aula er ikke blevet hacket på den måde, man kender det fx fra film. Her er nok snarere tale om, at nogle børn og unge er blevet franarret deres brugernavn og password i forbindelse med et online-spil, som gerningsmændene så har brugt til at få adgang. Man kan sige, at de ikke har brudt døren op, men snarere har narret sig til nøglen og låst sig ind," forklarer han, men understreger samtidig, at anvendelse af andres brugernavn og password uden de pågældendes samtykke også er en overtrædelse af straffeloven.

16 bombetrusler er sendt til skoler på Aula