Arbejdsgruppe skal forenkle elevplaner

»Jeg har i år otte klasser med 25 elever i snit. To til fire gange om året skal jeg skrive en vurdering af hver elev og sætte nye mål, som eleven skal arbejde hen imod inden for hvert færdighedsområde. Eksempelvis er der fire områder inden for matematik på 4.-6. årgang: matematiske kompetencer, tal og algebra, geometri og måling samt statistik og sandsynlighed, og for andre fag er der tre færdighedsområder«.

René Rygaard Jensen, lærer og tillidsrepræsentant påLandsbyordning Sydfalster:

»Vi har forholdsvis frie hænder fra kommunen til, hvordan viudfylder elevplanerne. Men vores elevplaner fungerer somafkrydsningsskemaer grundet tidsmangel. Det ville være fint, hvisvi havde tid til en god, gennemarbejdet elevplan. Hvordan den skalse ud, ved jeg ikke. Men det er vigtigt at have ordentlig tid tilat lave et godt stykke arbejde som lærer. Så forældrene modtager enseriøs elevplan og oplever, at det, de får hjem, er noget, de kanbruge og se deres barn i.

Det er essentielt, at elevplanerne følges op af enskole-hjem-samtale, fordi det skrevne ord kan misforstås. Man skalveje sine ord på en guldvægt. Derfor tager det lang tid atudarbejde elevplanerne, der skal være anvendelige for forældrene,der i bund og grund er interesserede i at høre, hvordan deres barnklarer sig fagligt og agerer socialt. Alt det andet i elevplanerneer overkill. Men det er også vigtigt, at elevplanerne er brugbarefor læreren i det daglige arbejde. Det kan være en fin ide forarbejdsgruppen at kigge på positive og negative tilkendegivelserfor, hvordan elevplanerne udarbejdes. Så må gruppen derfra vurdere,om der er elementer, der ikke giver mening.

For mig virker en elevplan efter en masse læringsmål megetintetsigende og ikke særlig brugbar i forhold til eleverne. Detskal være enkelt, men brugbart. Så forældrene får dentilbagemelding om deres barn, som de har ret til, samtidig med atlærerne får et redskab, de kan anvende i deres arbejde. Jeg trorikke på, at der skal være en statsstyret model for elevplanerne.Det tror jeg sagtens, man kan finde ud af på de enkelte skoler. Menlærerne skal kunne se sig selv i det«.

Nanna Birgitte Stryhn-Johnsen, lærer og tillidsrepræsentant påSønderskov-Skolen i Sønderborg Kommune:

»Elevplanerne er på nuværende tidspunkt et rigidtregistreringssystem, der er enormt tidskrævende. Det er vigtigt, atde indeholder en enkel opbygning i forhold til brugerflade, menogså enkle spørgsmål at skulle forholde sig til med få kategorier.Derudover skal der ikke kun lægges vægt på det faglige. Det socialeaspekt med trivsel er lige så vigtigt at tale med forældreneom.

Elevplanens vigtigste formål er at skabe solidt fundament forelevsamtalen mellem hjem og skole, så man hjælper barnet videre idets udviklingsproces. Det er enormt vigtigt, at elevplanerne ikkestår alene, og de skal følges op af en skole-hjem-samtale. Jegoplever lige nu, at forældrene ikke læser elevplanerne, fordi de erfor usammenhængende og svære at forstå.

Jeg håber, at arbejdsgruppen forholder sig til den praktiskehverdag og lytter til de fagprofessionelle. Elevplanerne skal skabemening for læreren og forældrene. Det må ikke blive for tung enarbejdsbyrde at skulle udarbejde elevplanerne, så jeg håber,arbejdsgruppen vil kigge på tidsperspektivet i planerne, så de ikketager for meget af lærerens sparsomme forberedelsestid«.

Annette Herford Gotthard, lærer og tillidsrepræsentant på4kløverskolen i Nyborg Kommune:»Mit største ønske tilarbejdsgruppen er, at de finder en måde at gøre de fremtidigeelevplaner meget mere simple, brugbare og forståelige forforældrene på. Hverken jeg eller mine kollegaer opleverelevplanerne som et brugbart, fremadrettet værktøj efterfolkeskolereformen, hvor netop det var i fokus. Jeg oplever påingen måde, at det er et anvendeligt værktøj, der skaber dialogmellem hjemmet og skolen.

Det er vigtigt, at elevplanerne er enkle og forholder sig til fåproblemstillinger. Jeg tror eksempelvis ikke, at forældrene erinteresserede i at høre, hvor dygtigt deres barn er til at skriveet referat. Men derimod om barnet trives i skolen, om det går, somdet skal, og om der er behov for hjælp hjemmefra. Den del kansagtens gøres mere enkel ved at have færre punkter i planen. Mangeforældre forstår desuden ikke, hvis jeg skriver, at deres barn hargode moduleringskompetencer i naturfag. Dialog er derforvelkomment, så vi kan forventningsafstemme lærer og forældreimellem. Det er det, der ikke er sket hidtil.

Lige nu sluger elevplanerne en masse tid også set i forhold tilforældrenes og elevernes udbytte. Jeg håber derfor, atarbejdsgruppen forholder sig til, hvor meget tid vi bruger på dether. Jeg kunne også godt ønske mig, at lærer, forældre og elevsammen udformede elevplanen. Det ville netop understøtteskole-hjem-samarbejdet. Endelig håber jeg virkelig, at der vilsidde en almindelig lærer, men også en elev i regeringensarbejdsgruppe. Det er jo eleverne, det handler om«.

Sådan skriver en lærer i kommentarsporet på folkeskolen.dk, hvorefter han laver et længere regnestykke og kommer frem til, at han bruger 232,2 timer årligt på at skrive elevplaner.

Med kampagnen »Meld en regel«, hvor borgerne kunne komme med forslag til regeringen om at justere eller afskaffe en regel, havde flere lærere udtrykt ønske om at få forenklet de årlige elevplaner og uddannelsesplanerne for udskolingselever. Det vælger regeringen nu at imødekomme ved at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal kortlægge, hvordan planerne bedst kan forenkles.

Alle elever i folkeskolen skal have en digital elevplan, der beskriver mål, status og opfølgning for eleven. De forskellige fag beskrives på forskellige klassetrin. Mange af landets lærere står derfor hvert skoleår med en stor bunke elevplaner, der skal udarbejdes. En arbejdsbyrde, der ifølge lærerne indeholder omfattende skriftlige dokumentationskrav og ikke svarer til udbyttet af elevplanerne.

Regeringen: Enklere elevplaner skal frigive tid til undervisning

»Det er vigtigt, at elevplanerne er enkle og forholder sig til få problemstillinger. Jeg tror eksempelvis ikke, at forældrene er interesserede i at høre, hvor dygtigt deres barn er til at skrive et referat. Men derimod om barnet trives i skolen, om det går, som det skal, og om der er behov for hjælp hjemmefra. Den del kan sagtens gøres mere enkel ved at have færre punkter i planen«, siger lærer Annette Herford Gotthard fra 4kløverskolen i Nyborg Kommune.

På Sønderskov-Skolen i Sønderborg Kommune opfordrer lærer Nanna Birgitte Stryhn-Johnsen arbejdsgruppen til at lytte til de fagprofessionelle:

»Elevplanerne skal skabe mening for læreren og forældrene. Det må ikke blive for tung en arbejdsbyrde at skulle udarbejde elevplanerne, så jeg håber, arbejdsgruppen vil kigge på tidsperspektivet i planerne, så de ikke tager for meget af lærerens sparsomme forberedelsestid«.

Politikere vil forenkle

Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen, ser gerne, at arbejdet munder ud i, at lærerne fremover slipper for hvert år at udarbejde elevplaner for alle fag på alle klassetrin for alle elever. Ligesom hun gerne ser uddannelsesplanen og elevplanen integreret i én plan.

»Vi hører fra lærere, ledere og andre ude på skolerne, at elevplanen er for detaljeret. Der skal fyldes for mange informationer i planen, i forhold til hvad den kan bruges til, og hvad der kommer ud af den. Derudover er der også en uddannelsesplan for eleverne i udskolingen, som indeholder en række af de samme elementer som elevplanen. Derfor glæder det mig meget, at regeringen nu tager fat på at forenkle og sammenlægge planerne«, siger Anni Matthiesen.

Hun håber derfor, at undervisningsministeren vælger repræsentanter til gruppen, som kender til hverdagen i folkeskolen.

Undervisningsministeriet oplyser, at de endnu ikke kan sige noget om, hvordan arbejdsgruppen bliver sammensat.