Appetitregulering er både fysiologisk og sensorisk

Når mennesker spiser, udskilles der forskellige typer af hormoner i maven og tarmene, som får os til at føle os mætte. Det forklarede adjunkt på Institut for Human Ernæring Birgitte Sloth ved et seminar om appetitregulering, som Danisco Sugar afholdt onsdag.

Kroppen har en stærk appetitregulering

Hun fortalte for eksempel om hormonet peptid yy, som frigives i nederste del af tyndtamen og tyktarmen. Det frigives 10-15 minutter efter vi er begyndt at spise et måltid, og det signalerer mæthed. Som eksempel på den modsatte effekt nævnte hun hormonet ghrelin, som bliver udskilt i mavesækken, og som fører til sult og forøget fødeindtag. Det er blandt andet set, at patienter med anoreksi har spist mere, efter de har fået indgivet ghrelin.

De appetitregulerende hormoner, som gør, at man enten føler sult eller mæthed, kan måske forklare, hvorfor det kan være svært at holde et vægten stabil efter et vægttab.

"Vi har en fysiologisk appetitregulering, som er overordentlig stærk, og kroppen prøver at bibeholde den vægt, som den oprindeligt har haft", sagde Birgitte Sloth.

Sult og mæthed er påvirket af sanseindtryk

Appetitregulering består af flere faktorer, og mens Birgitte Sloth satte fokus på de fysiologiske, satte Per Møller, som er lektor på Institut for Fødevarevidenskab, fokus på de sensoriske.

Det handler blandt andet om sensorisk specifik mæthed. Det er defineres som faldet i, hvor meget man kan lide en fødevare, efter man har spist sig mæt i den, sammenlignet med den mindre mængde, man indtager af samme fødevare ved et efterfølgende måltid. Begrebet fokuserer på relationen mellem 'liking' og 'wanting', forklarede Per Møller.

Evidens for sensorisk specifik mæthed

Forsøg, hvor personer har spist fødevarer med forskellig smag har vist, at der er evidens for, at der findes egentlig sensorisk specifikke mæthedsmekanismer. Indsigt i de mekanismer kan anvendes til at komponere måltider med et større eller mindre energiindtag, konkluderede han.

Inden seminaret var Per Møller blevet bedt om at tale ud fra spørgsmålet om, hvorfor man spiser, når man ikke er sulten. Men for at svare på det, er der behov for mere viden om samspillet mellem belønningsmekanismer og mæthedsmekanismer, mener han.

Skyd ikke hele skylden på sukker

Seminarets sidste taler, cand.scient Christian Bitz fra kommunikationsvirksomheden GCI Mannov, mener, at sukker har fået en for stor rolle i diskussionen om en fedmeepidemi.

"Det er forsimplet at skyde skylden på sukker, og der skal i stedet et større fokus på energitæthed. At fjerne sukker er ikke nødvendigvis løsningen for at sænke energitætheden", sagde han.

Forsøg, hvor man har erstattet sukker med sødemiddel, har vist vægttab hos forsøgspersonerne. Men Christian Bitz mener ikke, det samme nødvendigvis vil være tilfældet uden for forsøgets rammer, når fødeindtaget ikke længere er under kontrollerede forhold. Hvis energiindtaget reduceres ved at erstatte sukker med sødestoffer, vil der være en risiko for, at man kompenserer for det lavere energiindtag ved at spise mere og derved ikke tabe sig af det.

Seminarets afsluttende diskussion slog igen konklusionen fast. Appetitregulering er påvirket af mange faktorer.