Over de næste år skal der spares markant i UU-vejledningen - 236 millioner eller omkring en tredjedel af de årlige udgifter skal være væk i 2017. Det er en del af EUD-reformen, som er vedtaget af alle folketingets partier på nær Enhedslisten.
KL sætter gang i stor fyringsrunde blandt UU-vejledere
I et skriftligt svar til folkeskolen.dk forklarer undervisningsministeren, at vejledningen skal gentænkes.
"Vi skal tænke vejledning på en ny måde blandt andet med forbedret e-vejledning og kollektiv vejledning. Der er behov for, at der sker en målretning af vejledningsressourcerne, så alle udfordres på deres uddannelsesvalg, men hvor den individuelle, personlige vejledningsindsats er for dem, der har særlige vejledningsbehov. Fremover skal de elever, som er i risiko for ikke at være uddannelsesparat ved udgangen af 9. eller 10. klasse, spottes allerede i 8. klasse, så der kan sættes ind fra både skole og vejledere. Alle elever skal fortsat have vejledning af UU, men ikke alle elever skal have personlig individuel vejledning", skriver Christine Antorini.
Kreative løsninger skal sikre UU-vejlederne deres job
Lærerne skal vurdere Christine Antorini forklarer, at lærerne heller ikke i fremtiden skal stå for vejledningen.
"Lærerne skal ikke give vejledning. UU skal fortsat vejlede alle elever i folkeskolen - både den individuelle personlige vejledning til elever med særlige behov og den kollektive vejledning til alle elever og deres forældre. Lærernes opgave bliver at vurdere, om eleverne opfylder de personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse på baggrund af de fastsatte kriterier. Her udarbejder vi en vejledning til lærerne", forklarer ministeren
Lammende kritik af reform af uddannelsesvejledning
Introduktionskurser for alle i 8. klasse I fremtiden skal vejledningen foregå på andre måder.
"Alle elever skal fortsat have UU-vejledning, så de udfordres på deres uddannelsesvalg, også når de bruger e-vejledning, så flere får øjnene op for erhvervsuddannelserne. Vi ved fra årlige undersøgelser af vejledningen i folkeskolen, at den aktivitet, som eleverne føler, hjælper dem mest, er brobygning, SKILLS for folkeskoleelever og åbent hus- arrangementer på ungdomsuddannelserne. Fremover skal alle elever i 8. klasse deltage i introduktionskurser på ungdomsuddannelserne, herunder erhvervsuddannelserne", siger Christine Antorini.
Antorini: ”Vi skal tænke vejledning på en ny måde”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.