"Regeringen ville godt have haft beskæftigelsesperspektivet ind også, men det mener jeg ville være indsnævrende", siger Socialdemokraternes skoleordfører Christine Antorini.
Hun understreger over for folkeskolen.dk, at Danmark ikke har fået en ny folkeskolelov,men blot nogle præciseringer i forhold til grundstrukturen i loven og formålsparagraffen fra 1993. Det hedder blandt andet nu, at "Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, hvor der tidligere stod, at den skulle fremme elevernes tilegnelse.
Betyder det, at skolen nu blot skal fylde kundskaber på eleven - det man kalder tankpasserpædagogik?
"Det er rigtigt, at der nu er kommet mere fokus på kundskaber og læring, men sætningen slutter jo ikke der, og det har været vigtigt for os. Skolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling mv. Jeg mener, det er lykkedes at holde balancen, hvor begge dele er lige vigtigt".
Socialdemokraterne har også støttet mere skriftlighed i den løbende evaluering i form af de såkaldte elevplaner:
"Men der skal ikke være nogen skabelon, og man skal tage udgangspunkt i de samme ting, som man evaluerer i dag, så vi ikke får store buereaukratiske problemer", siger Christine Antorini og er ikke bekymret for en øget bruger- og klagekultur, når forældrene får en skriftlig aftale om, hvad skolen forventer at lærer deres barn det næste halve år:
"Det er jo ikke anderledes i dag, hvor man aftaler noget ved forældresamtalen: og det går jo også den anden vej - man kan for eksempel aftale, at eleven kommer til tiden", siger hun og understreger, at der ikke er bygget nogen sanktionsmekanismer ind i elevplanerne.
Evaluering af det, der ikke testes
Forligspartierne har også aftalt, at der skal gennemføres undersøgelser, der skal belyse, hvordan eleverne klarer sig i de trinmål som ikke vil blive testet elektronisk - for eksempel problemløsning og selvstændig formulering:
"Vi ser det som et tre-årigt forsøgsprojekt, som løbende vil blive evalueret, så vi kan se, om det virker efter hensigten. Efter tre år skal ministeren komme med en redegørelse til Folketinget. Det har været meget vigtigt for os, fordi det er noget, der ikke har været prøvet før".
Er tre år ikke for lang tid - i Norge stoppede man jo op efter to år, fordi det ikke fungerede?
"Det skal jo også lige have tid til at virke. Og vi har i forligskredsen været meget opmærksomme på ikke at gøre de samme fejl, som man har gjort i England og Norge - derfor er der forbud mod at offentliggøre testresultater, der gives ikke karakterer, og der bliver ikke nogen national testdag".
Antorini: Nyt formål retter skolen mod livslang læring
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.