Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Antorini misinformerer om skoledagens længde

De yngste elever skal kun gå i skole til klokken 14, udtaler børne- og undervisningsministeren. Men det er ikke rigtigt. Ifølge regeringens forslag til skolereform kan eleverne nemlig komme til at gå i skole i 40 timer om ugen.

Foto: Stig Nielsen
John Villy Olsen
Start debatten
15. marts 2013, kl. 15:13

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Flere folketingspolitikere har i den seneste tid kritiseret Danmarks Lærerforening for at vildlede befolkningen med hensyn til, hvor lang tid eleverne skal gå i skole, hvis regeringens forslag til en helhedsskole bliver vedtaget.

DLF-film giver forkerte oplysninger om skoledagens længde

I dag udtrykker børne- og undervisningsminister Christine Antorini således i Berlingske sin forargelse over, at de lokale afdelinger af Danmarks Lærerforening i Storkøbehavn og på Bornholm deler flyere ud med en daglig eftersidning til alle skolebørn fra klokken 14 til 15.30.

Det er "simpelthen ikke i orden", siger ministeren til Berlingske. Hun fastslår samtidig, at regeringens skolereform lægger op til, at eleverne i indskolingen kun skal gå i skole fra klokken 8 til 14, mens det først er fra 7. klasse og frem, at skoledagen slutter klokken 15.30.

Antorini forarget over lærer-kampagne

Minsteren taler usandt

Det er bare ikke rigtigt. I regerings reformudspil står der faktisk sort på hvidt på side 49, at regeringen vil afskaffe grænserne for, hvor længe eleverne må gå i skole.

Regeringen foreslår, står der således på side 49:

"Afskaffelse af loft over daglig undervisningstid. Loftet over timetallet i indskolingen på 7 timer afskaffes og erstattes af en bestemmelse om, at en skoleuge set over et skoleår i gennemsnit ikke må overskride 40 timer".

Altså: Hvis denne regelforenkling bliver vedtaget, er det slet ikke regeringen, der bestemmer, hvor lang en skoledag, eleverne får. Det er den enkelte kommune, der gør det. De yngste elever kan eksempelvis få en skoledag fra 8 til 16 hver eneste uge året rundt, hvis kommunen beslutter det.

DLF: Ministeren fortæller ikke hele historien

Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening Bjørn Hansen vil ikke sige, at ministeren ligefrem vildleder landets befolkning med sine udtalelser - men hun glemmer at fortælle hele historien, mener han.

"Jeg tror ikke, at Christine ønsker, at de små elever skal gå i skole til klokken 16, men hvis forslaget om at afskaffe loftet over den daglige undervisningstid bliver vedtaget, får kommunerne muligheden for at tilrettelægge en skoledag til klokken 16", siger Bjørn Hansen.

"Og hvis hun er imod dét, må hun jo lukke det hul. Det vil jeg i øvrigt opfordre hende til at gøre - fordi de yngste elever kan ikke modtage undervisning så sent på dagen. Og forældrene vil også miste muligheden for at hente deres barn tidligere", tilføjer han.

En skoleuge på 40 timer i gennemsnit

Ministeren glemmer i øvrigt også at fortæller, at der i regeringens forslag på side 14 står, at skolen "typisk" vil slutte klokken 14 i indskolingen, og at de ældste elever "normalt" vil få fri fra skole omkring klokken 15.30.

Regeringen er netop nødt til af tage disse forbehold med ordene "typisk" og "normalt", fordi regeringen 35 sider længere henne i forslaget giver kommunerne myndigheden til at bestemme, hvor lang skoledagen må være.

Den eneste binding er, at eleverne ikke må gå i skole i mere end 40 timer om ugen i gennemsnit. Det vil sige, de kan godt gå i skole i 45 timer i eksempelvis uge fem, hvis de så bare kun går i skole i 35 timer i for eksempel uge seks.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Antorini misinformerer om skoledagens længde

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS