Antorini: Haarder skal præcisere regler om specialundervisning

To gange i sensommeren spurgte uddannelsesordfører Christine Antorini Bertel Haarder (V), om det er lovligt, når en kommune afviser at give en elev specialundervisning med henvisning til, at den ikke har råd til det. Begge gange svarede undervisningsministeren undvigende, at økonomiske forhold ikke er et sagligt argument.

Det fik Niels Christian Sauer fra hovedstyrelsen i DLF til at involvere Folketingets Ombudsmand. For nylig reagerede Bertel Haarder så med et læserbrev i Folkeskolen, hvor han slår fast, at det ikke er lovligt at afvise at tilbyde specialundervisning til et barn, der har behov for det, med den begrundelse at det nødvendige tilbud er for dyrt, eller at skolen eller kommunen ikke har råd til at betale det tilbud, barnet har krav på.

"En henvisning til økonomiske forhold er ikke en saglig begrundelse og dermed ikke en lovlig begrundelse", skriver Bertel Haarder.

Antorini: Svaret er et vigtigt fremskridt

Læserbrevet får nu Christine Antorini til at kalde Bertel Haarder i åbent samråd.

"Nu har ministeren sagt, at der ikke må ligge usaglige grunde bag nægtelse af specialundervisning, og at det vil være ulovligt. Det er et vigtigt fremskridt. Så skal vi finde ud af, hvordan det administreres i praksis, om bekendtgørelserne er tilstrækkelige, og om der er brug for en generel informationsindsats til kommunerne. Alt det ønsker jeg at drøfte ved det åbne samråd", siger hun.

Selv læner Christine Antorini sig op ad det notat fra den pædagogiske tænketank Sophia, som påviser, at loven er klar nok, men at der måske bør ske en opstramning i bekendtgørelsen.

"Derfor vil jeg gerne vide, om ministeren mener, der er brug for enten at ændre lovgivningen eller bekendtgørelserne, og om han vil tage initiativ til det", siger Christine Antorini.

Haarder: Ikke nødvendigt at præcisere loven

Det ser Bertel Haarder ikke umiddelbart et behov for.

"Jeg vil gerne præcisere reglerne, hvis der er kommuner, som ikke overholder loven, men jeg tror ikke, det bliver nødvendigt. Kommunerne kender lovgivningen, og KL har ikke bestridt, at jeg har ret i, at det er ulovligt at afvise at give en elev et tilbud, fordi den ikke har råd. Til gengæld siger jeg også, at enhver ikke har ret til en hvilken som helst form for specialundervisning. Her har kommunerne frihed til at vælge", siger Bertel Haarder.

Uddannelsesordfører Martin Henriksen fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, er enig i, at loven er klar nok.

"Jeg forstår loven sådan, at hvis et barn har brug for specialundervisning, så skal barnet have specialundervisning", siger han.

Antorini: PPR skal kunne give påbud

Christine Antorini foreslår, at Pædagogiske Psykologisk Rådgivning, PPR, ikke blot skal kunne indstille en elev til specialundervisning, men skal kunne komme med påbud om, at eleven skal have specialundervisning.

"Ja, det mener jeg. Men vi skal være sikre på, at et sådant påbud udformes på den rette måde. Hvis man for eksempel blot indfører den bestemmelse, at en skoleleder skal følge PPR, hindrer man muligheden for, at inkompetente PPR-beslutninger – måske dikteret af økonomi – kan standses af skolelederen. Man fratager desuden lederen et væsentligt ansvar og råderum", siger Christine Antorini.

Haarder: Så ville psykologerne bestemme udgiftsniveauet

Ifølge en artikel i Information tidligere på måneden tegner der sig et flertal uden om Bertel Haarder for, at PPR skal kunne give påbud. Det tvivler han dog på.

"Så skulle psykologerne bestemme udgiftsniveauet i kommunerne. Det flertal vil jeg se, før jeg tror på det, fordi man så sætter kommunerne helt ud af spil. Jeg betragter artiklen i Information som useriøs, eller også er politikerne det. Lovene og reglerne er gode nok, som de er", siger Bertel Haarder.

Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti vil afvente den analyse af specialundervisningen, som regeringen og KL har aftalt.

"Jeg går ud fra, at analysen vil afdække problemerne på området. Hvis der bliver dokumenteret et tilstrækkeligt antal sager, hvor børn ikke får den specialundervisning, de har brug for, kan det være nødvendigt at præcisere lovgivningen. Det er bare ikke min oplevelse, at det sker. Men folk er naturligvis velkomne til at gøre mig klogere", siger Martin Henriksen.