"Vi har en af verdens dyreste folkeskoler. Forhåbentlig har vi også en af de bedste", skriver forskningschef på AKF Rolf Norstrand i bladet AKF Nyt og peger på, at antallet af elever pr. lærer fra 1950’erne frem til 1971 faldt meget kraftigt fra cirka 25 elever pr. lærer til 12,7. Fra 1971 til 1987 blev faldet mere moderat fra 12,7 til 9,2 elever pr. lærer. Siden 1987 har kommunerne holdt så stram styring med folkeskoleudgifterne, at antallet af elever pr. lærer har ligget nogenlunde konstant. Men da den gennemsnitlige produktivitet i samfundet stiger med cirka to procent årligt, og lærerlønningerne stiger ligeså hurtigt som de øvrige lønninger, bliver det alligevel over tid relativt dyrere at finansiere folkeskolen, påpeger han.
Siden 1987 er den ugentlige arbejdstid sat ned på hele arbejdsmarkedet. Det har Rolf Norstrand ikke taget hensyn til i sine beregninger, bekræfter han over for folkeskolen.dk. Han har heller ikke taget hensyn til ændringer i folkeskolens opgave, for eksempel at der i perioden er kommet væsentligt flere tosprogede elever.
"Produktivitetsbegrebet giver ikke mening, når man taler skole. Så kunne man også sige, at Fiat-fabrikkerne havde højere produktivitet end Rolls Royce, fordi der kommer flere biler ud af fabrikken. Det er jo et spørgsmål om kvaliteten af det produkt, der produceres. Der er for eksempel stigende krav om, at restgruppen, der ikke får en uddannelse, skal være så lille som muligt, og det bliver stadig sværere at skabe den perfekte uddannelse i forhold til fremtidens arbejdsmarked. Skolens opgave var mere simpel før i tiden", siger økonom i Danmarks Lærerforening Lars Blom Salmonsen.
Antallet af elever pr. lærer konstant i 13 år
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.