Hvis Alberte, Amin eller Amalie har sproglige udfordringer, når de starter i skole i østjyske Hedensted Kommune, er chancen for, at de hurtigt får den rigtige støtte, blevet større de senere år.
Kommunen har nemlig systematiseret sprogindsatsen og styrket det tværfaglige samarbejde mellem PPR og børnehaveklasserne – blandt andet ved at trække kommunens logopæder helt ind i klasserne.
Det var den relativt nye diagnose DLD (development language disorder), der var den direkte anledning til, at kommunen tilbage i 2022 ønskede at sætte større fokus på sprog i børnehaveklassen, fortæller Anette Høj Madsen, der er læsekonsulent i kommunen og har været en af de drivende kræfter bag indsatsen.
”Den fik virkelig flaget op i forhold til børn, der har de her sprogforståelsesvanskeligheder, som både er en relativt stor og en overset elevgruppe. De har svært ved både at forstå og anvende sproget, og det har store konsekvenser for dem både i forhold til at kunne få noget ud af undervisningen i skolen, men faktisk også i forhold til deres livsmuligheder generelt,” siger hun og uddyber:
”Sprog er ikke kun fundamentet for læring. Det er også fundamentet for social og personlig trivsel. Det bliver brugt til at udtrykke tanker og følelser. Til at danne venskaber og løse konflikter. Derfor er sprog afgørende for elevernes deltagelsesmuligheder.”
Hun understreger, at indsatsen i dag retter sig mod alle, der kæmper med sproget – ikke kun børn med DLD, men også for eksempel flersprogede børn.
”Og så er det virkelig blevet tydeligt for os, at hvis vi sætter fokus på det gode sprogmiljø i klassen, så er det til gavn for alle elever,” siger hun.
Det er rigtig rart at få et ekstra sæt øjne og ører i forhold til, hvor jeg kan udvikle min praksis
Anna Marie Serapia Hedensted Børnehaveklasseleder, Løsning Skole
Helt konkret kører indsatsen efter et sprogligt årshjul delt op i fire kvartaler (se faktaboks). I to af kvartalerne får børnehaveklasserne besøg af en logopæd, som observerer klassen. Derudover afholdes der feedbacksamtaler og sprogkonferencer.
"Så fokus er flyttet fra, at logopæden afleverede en rapport, til, at man nu indgår i dialog og sparring og fælles planlægning af det, der skal ske i børnehaveklassen," siger Anette Høj Madsen.
Fluen på væggen
På Løsning Skole er det logopæd Maria Buhl Schøler, der et par gange om året er fluen på væggen i børnehaveklassen og tager notater.
”Første gang kan jeg selvfølgelig ikke afgøre, præcis hvem der er sprogligt stærke, og hvem der er udfordret. Men jeg kan godt få en fornemmelse af, hvem der byder sig til og rækker hånden op, om der nogle, der er fraværende i blikket, når der bliver givet en kollektiv besked,” siger Maria Buhl Schøler.
Børnehaveklasseleder Anna Marie Serapia Hedensted synes, det er rart at få "et ekstra sæt øjne" på, hvordan hun kan udvikle sin praksis.
"Maria har været ude at se andre børnehaveklasseledere, og der har hun måske fået noget inspiration, som hun kan dele med mig. På samme måde kan jeg bidrage med noget til Maria, som hun kan tage med videre. Det, synes jeg, er en positiv måde at arbejde på.”
"Det kvalificerer også min vejledning meget mere, at jeg har kendskab til klasseundervisningen," siger Maria Buhl Schøler.
Vi når flere børn
Der er flere ting, der gør indsatsen meget anderledes end det, de har været vant til, fortæller logopæden og børnehaveklaselederen. Ikke mindst, at de allerede ret kort inde i skoleåret planlægger sprogindsatsen på en sprogkonference.
”Vi havde også sprogkonferencer før, men ofte gik man der fra med et antal ekstra elevsager. I dag får vi indsatserne grupperet på en anden måde, og vi når derfor flere børn, end vi har kunnet tidligere,” siger Maria Buhl Schøler og forklarer, at de tidligere greb det mere traditionelt an, så PPR først blev inddraget, når der var en konkret bekymring for et barns sproglige udvikling, og så blev der typisk iværksat foranstaltninger for det ene barn. I dag arbejder de også med enkelte børn, når det er nødvendigt, men aldrig kun.
”Så for mig er en af de store forskelle, at vi har bevæget os fra individniveau til gruppeniveau, og at vi arbejder så systematisk," siger hun.
Ingen af dem oplever udfordringer ved indsatsen, men de erkender, at det måske ikke er alle, der er lige fornøjede med at blive observeret:
”For nogle, der har arbejdet som børnehaveklasseledere i mange år, kan det måske være lidt grænseoverskridende, at der er nogen, der skal observere deres praksis og måske går ind og justerer på nogle ting,” siger Anna Marie Serapia Hedensted.
Hverken hun eller Maria Buhl Schøler har dog oplevet negative reaktioner.
”Men det er også noget af det, vi har været meget opmærksomme på i logopæd-gruppen. At vi virkelig går til det med meget stor ydmyghed og respekt for det, som børnehaveklasselederne står i. Mange er meget alene. Det er ikke alle, der har en klassepædagog eller en kollega fra en anden børnehaveklasse, de kan sparre med. Så jeg har en fornemmelse af, at de fleste ser det som en kærkommen lejlighed til at få noget faglig sparring,” siger hun.
Stemmeskala og fast morgenrutine
For at sikre, at alle børn i klassen bliver sprogligt stimuleret – også dem, der er sprogligt velfungerende - er det nødvendigt at skabe et sprogmiljø, der er tilpasset alle børn.
Også her arbejder de systematisk ved at tage udgangspunkt i tre parametre: Det fysiske sprogmiljø, eleven som sproglig aktør, og den voksne som sproglig rollemodel.
”Det første handler blandt andet om, hvad Anna gør for at skabe glidende overgange uden for meget støj, hvordan hun skaber struktur, og hvilken visuel understøttelse der i lokalet,” siger logopæden og nævner som eksempel, at der i børnehaveklassen på Løsning Skole er en ’stemmeskala’ på væggen.
”Det er en plakat med en bamse-magnet, som kan stilles på en skala fra nul til fem. Når den står på nul, betyder det, bamsen vil have ro i klassen,” forklarer Anna Marie Serapia Hedensted.
”Når stemmeskalaen står på 1, betyder det, at vi kan snakke med vores sidemakker, eller vi kan snakke frit i rummet og så videre. På den måde bliver det hele tiden visuelt, hvordan vi skal bruge sproget.”
Noget andet, hun gør, er at have en meget fast morgenrutine.
”Først siger vi godmorgen, og så snakker vi om dagen – hvilken dato det er, og hvordan vejret er. Vi taler om årstiden, og hvordan vejret kan være om vinteren for eksempel. Ved at have sådan en fast struktur hver morgen, kan jeg se, at børnene udvikler sig sprogligt, jo længere hen på året vi kommer. Der kommer flere og flere ting om de forskellige årstider, og de bruger forskellige ord for det.”
Makkersnak
Det andet perspektiv – hvordan børnene er sproglige aktører, handler om, hvordan børnehaveklasselederen får bragt eleverne i spil, så de blander sig i samtalen.
”En af de første gange, Maria var ude at observere i min klasse, kom hun med en rigtig god strategi for at få flere børn i spil, nemlig makkersnak. I stedet for, at jeg stiller et spørgsmål, og børnene rækker hånden op, er det en god idé en gang imellem at lade dem sidde to og to og snakke om det spørgsmål, jeg stiller. Bagefter kan de række hånden op. På den måde kommer alle børnene i spil og får snakket på det niveau, de nu er på. Og måske føler de sig mere komfortable ved at række hånden op, fordi de har hørt en sidekammerats perspektiv,” siger børnehaveklasselederen.
Om det tredje perspektiv – børnehaveklasselederen som sproglig rollemodel, siger Maria Buhl Schøler:
”Anna er en megagod sproglig rollemodel og enormt god til at visualisere alt, hvad hun gør. Forleden var jeg inde og observere i klassen, hvor de havde læst en fagbog om ulve. Der var noget med at jage og omringe et bytte, og der er helt sikkert nogle børn, der ikke ved, hvad det vil sige. Så Anna gik op til tavlen og tegnede, hvordan det her bytte var blevet omringet. Det fungerede megagodt, og det er et sprogligt tiltag, som Anna måske ikke selv er bevidst om, men det, at jeg belyser det, gør, at hun får en anden opmærksomhed på, hvad der fungerer.”
De er begge meget opmærksomme på ikke bare at gøre det samme fra år til år.
”Det er jo forskellige børnegrupper, vi har hvert år, så vi er nødt til at gøre noget forskelligt. Det er små justeringer, vi snakker om, men der ingen tvivl om, at det, at Maria kommer mere ud i klasserne, gør, at vi tænker meget mere over vores praksis,” lyder det fra Anna Marie Serapia Hedensted. Hun tilføjer:
”Den måde, jeg tænker på i forhold til sprogbrug, bliver meget mere didaktisk, og jeg tænker mere på mig selv som sproglig rollemodel. Så på den måde kommer der mere kvalitet ind i arbejdet.”
Overgangene er styrket
Indsatsen er ikke evalueret på en måde, så man kan se, om børnene klarer sig bedre sprogligt i dag i de større klasser end tidligere, men logopæden siger:
”Jeg synes, at jeg kan levere noget til den kommende 1. klasse, som er meget mere fyldigt og gennemarbejdet end tidligere. Så der er helt klart noget i overgangene, der ikke på samme måde går tabt, fordi det er blevet så systematisk, som det er. Så overgangene er der, hvor vi indtil videre har kunnet mærke den største forskel.”
Anette Høj Madsen afslører, at der arbejdes på, at brede indsatsen ud, så den strækker sig fra barnets sidste år i børnehaven og til og med 2. klasse.
Anna tænker i dag mere på sig selv som 'sproglig rollemodel'
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.