Anna har et fristed hos bedsteforældrene på en bondegård på landet. Her kan hun lide at være, for her er der ro, og bedsteforældrene er gode at snakke med. Det har Anna brug for, fordi hun har en syg lillebror, som optager det meste af forældrenes opmærksomhed. Anna er derfor meget alene med sine tanker om liv og død, måske fordi det er svært at formulere sig over for forældre, der selv er bekymrede for deres syge barns fremtid.
Den problematik har Anna fælles med mange andre børn med syge søskende eller forældre. I Annas tilfælde er det de forstående bedsteforældre, der med kærlig indfølingsevne kan hjælpe pigen på vej til en forståelse af, at »Det ikke altid er de vigtige ting i livet, man kan se med øjnene. Men med hjertet kan man se dem«.
Bogen er en poetisk oplæsningsbog til otte-tiårige børn om livets svære spørgsmål set ud fra den kristne tros vinkel. Det er en god og enkel bog, der inviterer til dialog mellem den voksne og barnet.
Som oplæsningsbog bør man inddrage de fine illustrationer og måske dvæle lidt ved sammenligningen mellem fødsel og død. Den illustration alene kan give plads til megen refleksion og fordybelse hos både voksne og børn.
Anna og stjernerne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.