Da Ehs og Poul Østergaard fik deres datter Camilla i 1965, var samfundets første tilbud en anbringelse af datteren på Ebberødgård. Camilla led af Downs Syndrom. Forældrene ville ikke tage til takke med det offentlige systems tilbud og tog i stedet aktiv del i udformningen af datterens liv. De prioriterede, at Camillas opvækst var blandt normalt fungerende børn i børnehave og skole samt i deres lokale miljø. Først efter et afsluttet folkeskoleforløb kom Camilla på en efterskole for udviklingshæmmede, og siden har hun levet og arbejdet blandt udviklingshæmmede. Opvæksten har givet datteren et bredt socialt netværk, og forældrene har lært hende at pleje dette. De mange valg, forældrene har måttet tage, og bevæggrundene lægges frem.
Det at få et udviklingshæmmet barn har påvirket forældrenes arbejdsliv. Faren har for eksempel som underviser på Arkitektskolen i Århus inddraget projekter omkring tilgængelighed for handicappede i samfundet i undervisningen, mens moren som kunsthåndværker inden for tekstiler blandt andet har været initiativtager til et beskyttet værksted, Det kreative Værksted, i Malling. Forældrene har gennem hele Camillas liv udviklet kreative løsninger til at lette og berige datterens liv. Løsninger, som det er oplagt at kopiere eller lade sig inspirere af.
Layoutet er gennemarbejdet med mange illustrationer især i form af fotografier, som gør bogen meget appetitlig. Man glædes over at have den i hænderne både for at læse den og også blot for at bladre rundt og få pirret nysgerrigheden.
"Andre veje" er meget anbefalelsesværdig både for forældre til handicappede børn og for professionelle, der har deres liv sammen med udviklingshæmmede. Samtidig er bogen aktuel i forhold til diskussionen om rummelighed, integration og inklusion. Forhåbentlig kan den ryste ved vanetænkning og animere til at tænke andre veje for den enkelte og i samklang med den handicappede og de pårørende.
Andre veje
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.