"I går syntes jeg, resultatet var dårligt. Efter at have haft lejlighed til at læse papirerne igennem i nat, synes jeg, det er en katastrofe!", siger Anders Bondo Christensen til folkeskolen.dk
"Det er ikke den måde, resultatet blev præsenteret sidste gang, og det er ikke sådan, vi har hørt om tallene undervejs i forhandlingerne", siger Anders Bondo Christensen.
Han har regnet på tallene og er nået frem til, at hvis man trækker reguleringsordningen ud, der skal afhjælpe efterslæbet i forhold til det private arbejdsmarked, så vil en lærer med en årsløn på 250.000 kr., få glæde af de generelle lønstigninger pr. 1. april 2002 i form af en månedlig lønstigning på 6,25 kr.
"Når Poul Winckler kan kalde et resultat, der udmønter 6,25 kr. i generel lønstigning for et godt resultat, så mister man respekten. Alene Ny Løn-delen var nok til at få mig til at stemme nej, men det her, det er en katastrofe", lyder det fra Anders Bondo Christensen, der ligesom resten af DLFs hovedstyrelse anbefaler medlemmerne af stemme nej.
Anders Bondo: OK-resultatet er sminket
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.