Skoleledernes formand gennem godt seks år, Anders Balle, fylder 65 år den 20. april. Anders Balle er uddannet lærer fra Jelling Seminarium i 1972. Han har været skoleleder på Bording Skole i Ikast-Brande Kommune fra 2000 og fra 2006 næstformand i Lederforeningen. Da Lederforeningen og Danmarks Skolelederforening blev samlet i én forening i 2007, blev Anders Balle formand. I marts 2014 overlod han posten til sin næstformand, Claus Hjortdal. Anders Balle holder af at gå i Det Kongelige Teater og af at høre klassiske koncerter – særligt efter at han for seks år siden blev gift med en kvinde, som synger i Det Fynske Kammerkor. Anders Balle er nu deltidsansat som seniorkonsulent i Teach First Denmark, hvor han skal engagere universitetskandidater som undervisere i folkeskolen, samtidig med at de får en egentlig læreruddannelse.
København vil ansætte akademikere i lærerstillinger
Anders Balle fylder 65
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.