Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Naturfag

Analyse: Sådan står det til med manglen på naturfagslærere om 15 år

På trods af faldende børnetal og reduktion i timetallet i natur/teknologi vil der fortsat mangle uddannede naturfagslærere i fremtiden, viser en ny analyse. Manglen vil være størst i de store byer.

Her er et billede af Elzebeth Wøhlk

"Vi har ikke kunne opstille ét eneste nogenlunde realistisk scenarie, der ikke resulterer i en fortsat massiv mangel på uddannede naturfagslærere," siger Elzebeth Wøhlk.

Foto: Privatfoto
Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
1 kommentar
9. april 2026, kl. 19:30
1 kommentar

Her er den gode nyhed: Om 15 år kommer Danmark ikke til at mangle mange flere uddannede naturfagslærere end i dag.

Her er den dårlige nyhed: Det skyldes primært faldende børnetal - og ikke mindst, at timetallet i natur/teknologi i den seneste skolepolitiske aftale blev beskåret markant.

Sådan opsummerer adjunkt ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole Elzebeth Wøhlk en ny analyse lavet som led i et stort forskningsprojekt, hun er projektleder på.

Her har hun og forskerkollegaerne forsøgt at spole tiden frem til skoleåret 2040/41 og se, hvor stor manglen vil være på uddannede naturfagslærere.

Både hvis den nuværende udvikling fortsætter uændret og ud fra forskellige scenarier, der kan påvirke udviklingen i positiv retning.

"Selv om faldende børnetal og færre natur/teknologi-timer så at sige pynter på billedet, har vi faktisk ikke kunne opstille ét eneste nogenlunde realistisk scenarie, der ikke resulterer i en fortsat massiv mangel på uddannede naturfagslærere," siger Elzebeth Wøhlk.

Analysens hovedkonklusioner

Antallet af lærere, der er uddannet i at undervise i naturfagene - kaldet formel undervisningskompetence - forventes at falde mellem 12 og 33 procent frem mod skoleåret 2040/41.

Her forventes størst fald i fysik/kemi og lavest i geografi.

Det vil føre til et fald i andelen af timer, der bliver læst af en uddannet naturfagslærer, på 3-22 procentpoint, og det bliver primært fysik/kemi og natur/teknologi, der må holde for.

I rapporten er der opstillet fire initiativer, der kan påvirke udviklingen i positiv retning:

  1. For det første at flere tilskyndes til at vælge naturfagene på læreruddannelsen
  2. For det andet at færre lærerstuderende dropper ud
  3. For det tredje at færre naturfagslærere forlader folkeskolen
  4. Og for det fjerde at lærernes undervisningstimetal i naturfagene øges

Hvis der laves effektive initiativer på alle fire områder - altså best case-scenariet - vil den den formelle undervisningskompetencedækning kunne øges med op til 13 procentpoint i natur/teknologi og 28 procentpoint i fysik/kemi, biologi og geografi sammenlignet med, hvis den nuværende udvikling fremskrives uændret.

Læs hele analysen her.

Rammer geografisk skævt

Manglen på naturfagslærere rammer også geografisk skævt, konkluderer analysen.

Særligt i natur/teknologi er forskellene markante og vil fortsætte med at være det i fremtiden.

"Generelt kan man sige, at manglen på uddannede naturfagslærere er størst i de større byer. Det er et mønster, man generelt også ser i andre undersøgelser," siger Elzebeth Wøhlk.

Men også inden for de fire naturfag er der markante forskelle, påpeger hun.

I fysik/kemi bliver cirka 95 procent af lektionerne i dag læst af en lærer med formel eller vurderet undervisningskompetence i faget. I natur/teknologi er tallet godt 60 procent.

Læs også

Featured image for Kun hver fjerde natur/teknologi-lærer er uddannet til at undervise i faget
Naturfag

Kun hver fjerde natur/teknologi-lærer er uddannet til at undervise i faget

Og kun 28 procent af alle de lærere, der underviser i natur/teknologi, har formel undervisningskompetence - altså er uddannet i at undervise i netop det fag fra læreruddannelsen.

En del af forklaringen kan være, at natur/teknologi har flere timer end de tre naturfag i udskolingen, hvorfor der skal bruges flere lærere til at dække det, påpeger Elzebeth Wøhlk.

På læreruddannelsen er der altså ingen forskel på, hvordan vi sikkerhedsmæssigt håndterer de fire naturfag

Elzebeth Wøhlk Adjunkt ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole

Kultur er en del af forklaringen

Men hun mener også, at det skyldes en kultur på skolerne, der skal ændres, hvis udviklingen ikke skal fortsætte i fremtiden.

"Jeg vil gerne understrege, at vi fortsat mangler at komme helt i dybden med årssagssammenhængene. Det kommer vi forhåbentlig i næste del af projektet," siger forskeren og tilføjer:

”Men jeg oplever meget klart, at der er en fortælling om, at fysik/kemi er et særligt svært fag, som endda kræver sikkerhedskursus, og at man derfor er nødt til at prioritere en uddannet lærer i netop det fag.”

Naturfag

Få Folkeskolens nyhedsbrev om naturfag. En gang om måneden fra vores fagjournalist, og opdateringer når der er nyt (ca. 1 gang om ugen)

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Nogle skoler har sågar en politik om, at vikarer af sikkerhedshensyn ikke må undervise i faglokalerne, og da natur/teknologi-undervisningen ofte foregår i klasselokalet, sætter man den på der i stedet, påpeger adjunkten.

Endelig er der tendens til, at man i højere grad prioriterer, at eleverne skal opleve færre lærerskift i løbet af en dag, jo yngre eleverne er.

"Det er interessant, at man i mange andre fag taler om tidlig indsats. Men at der slet ikke er samme fokus på kvaliteten i elevernes første møde med naturfag," siger Elzebeth Wøhlk.

Lettere at springe over i natur/teknologi

Men er det ikke fornuftigt nok, at det er en med sikkerhedskursus, der blander kemikalier sammen i fysik/kemi-lokalet?

”Det er det bestemt. Men på læreruddannelsen er der altså ingen forskel på, hvordan vi sikkerhedsmæssigt håndterer de fire naturfag,” siger Elzebeth Wøhlk.

”Natur/teknologi-læreren skal også have sikkerhedskursus, være i stand til at arbejde med kemikalier med børn, tage eleverne med til stranden, lave bål og så videre – hvis man altså skal kunne undervise i det, der burde ligge i faget.”

”Men det er nok nemmere for skolerne at sige, at man i natur/teknologi kan springe de ting over, læreren ikke er klædt på til at håndtere. Så kan man skrive små fagbøger eller lave opgaver på fagportalen i stedet. Det er ikke nødvendigvis dårlige aktiviteter. Men det er ikke kun det, naturfag skal handle om.”

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Analyse: Sådan står det til med manglen på naturfagslærere om 15 år

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS