Dommeren Clarkson S. Fisher Jr. fra New Jerseys højeste domstol beordrede de fire til at blive i Monmouth County-fængslet i mindst en uge, med mindre de besluttede sig for at vende tilbage til deres klasseværelse i forstaden Middletown Township med 17 skoler og 10.500 elever. Men det er der ikke umiddelbar udsigt til, at de vil. De er uenige med skolenævnet om den enkelte lærers egen betaling til sundhedsforsikring. Skolenævnet ønsker at øge den maksimale betaling fra 250 dollars om året til 860 dollars. Lærernes faglige organisation har tilbudt at finde andre måder at reducere nævnets udgifter på.
Dommer Fisher sagde ved retsmødet, at han ikke så nogen anden udvej for at få Middletowns 1000 strejkende lærere og sekretærer til at makke ret i forhold til den ordre, han udstak torsdag i sidste uge, hvor lærerne nedlagte arbejdet for første gang. Men flere hundrede af lærernes kolleger var ikke enige, og Diane Swain, formand for Middletowns lærerforening, der hører under New Jerseys Education Association, blev efter retsmødet mødt med højlydte klapsalver af lærerne, da hun fra retsbygningens trappe råbte, at: "Ingen af os kan klare at gå på arbejde i morgen eller den næste dag - eller den næste. Vi er fast besluttet på at stå dette igennem til den bitre ende. Og hvis det betyder, at vi alle skal i fængsel, så lad det ske".
De øvrige lærere kan se frem til at skulle for dommeren - én efter én i alfabetisk rækkefølge - i de nærmeste dage.
Amerikanske lærere fængslet for at strejke
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.