Amager Fælled Skole: Slut med monarki og ned med topskatten

Skolevalget været en øjenåbner for mange af 8.-klasse-eleverne på Amager Fælled Skole, fortæller deres samfundsfagslærer Camilla Muusmann. Det er blandt andet kommet bag på nogle elever med indvandrerbaggrund, at de havde noget tilfælles med Dansk Folkeparti. Men det er også en årgang, der ifølge deres lærer siger ja til det hele – og har taget godt imod skolevalget.

"De har været meget undersøgende. Det, at de har skullet skabe et produkt selv i form af valgkampagner, dilemmaspørgsmål og den slags – det har været motiverende for dem", siger Camilla Muusmann.

De er i alt 36 elever på 8. årgang på Amager Fælled Skole, men de bliver slået sammen i flere fag. De har ligesom de andre tilmeldte skoler udvalgt mærkesager, de synes er vigtige, ført kampagner, gennemført debatter og er nu i gang med at forberede dilemma-spørgsmål til repræsentanter fra de forskellige ungdomsparter. Alt det hårde arbejde skal hjælpe dem til at finde ud af, hvor de vil sætte deres kryds, når der er skolevalg på torsdag. Sammen med resten af de tilmeldte 8.- og 9.-klasser i Danmark får eleverne på Amager Fælled Skole muligheden for at vise, hvordan Danmark ville se ud, hvis det var de 14-16-årige, der bestemte.

Landsdækkende skolevalg skal få flere unge til stemmeboksene

Svært det med partierne I de to 8.-klasser på Amager Fælled Skole mangler der ikke holdninger. De mest populære mærkesager på Amager Fælled Skole er at sænke topskatten, afskaffe både monarkiet og hundeloven og stoppe børnearbejde. Derfor kommer repræsentanter fra de forskellige ungdomspartier forbi i morgen, og derfor er dagens opgave, at eleverne i firemandsgrupper formulerer tre dilemma-spørgsmål, som skal gøre dem endnu klogere på, hvad partierne mener om stort og småt. Og nuancering er tiltrængt, hvis du spørger Lina Al-Ansary.

"Det er unfair, at vi bliver præsenteret for partierne ud fra populære holdninger, som mærkesagerne jo er", siger Lina Al-Ansary og bliver bakket op af gruppemakkeren Fatiha El-Arbagi:

"Det er lidt svært at finde ud af, hvem de 'gode' partier er", siger hun.

Men de har lært en masse, og det bakker gruppens to drenge dem op i. Alberto Jovanovic har lært, at man skal være fyldt 18 for at være politiker – og at han ikke har lyst til at være det. Malek Hammami har lært meget om partierne, og hvad de står for. Men mest af alt har de alle lært, at de kan gøre en forskel ved at stemme.

Ned med kongehuset Mandagens opgave i samfundsfag er, at de i firmandsgrupper skal finde på tre spørgsmål, de vil stille til et panel af ungdomspolitikere om tirsdagen. Gruppen med Lina, Malek, Alberto og Fatiha er blevet enige om det første spørgsmål, de vil stille panelet. De vil vide, om monarkiet skal afskaffes. Fathia El-Arbagi er ikke i tvivl: Det står i menneskerettighedskonventionen, at alle er født lige – og derfor giver det ikke mening, at nogle privilegerede få for eksempel ikke kan retsforfølges.

Selvom der er ret godt styr på de enkelte holdninger, er det svært at finde rundt i det politiske kompas, og flere af 8.-klasserne har med få klik matchet deres top tre-mærkesager med de politiske partier på internettet. For mange fordeler svarene sig dog på mest forræderiske vis på op til tre forskellige partier, og det er få, der derfor er blevet klogere på, hvor de vil sætte deres kryds på torsdag.

Måske lige på nær Alberto Jovanovic. Han tror, at han bedst kan lide De Radikale, selvom hans top tre af mærkesager ikke matcher partiets. Han synes bare, at de ser bedst ud, men han er ikke sikker.

Det er kun første år, at 8.-klasserne har samfundsfag, og selvom dansk politik er en svær jungle at finde rundt i, mener Camilla Muusmann, at hendes elever har fået vigtig viden ud af forløbet.

"Alt det, de har lært i faget indtil nu, kan de nu putte i en politisk ramme – og så er de blevet opmærksomme på, at de mener noget selv. Deres stemme er grundlag for det demokratiske samfund og måden hvorpå man ændrer ting".