Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Alternativet: Konservative vildleder om Københavns skolebesparelser

Almenområdet betaler stadig for specialområdet i de københavnske skoler, mener Emil Sloth Andersen, som sidder i Borgerrepræsentationen for Alternativet. Han kalder det for ’falsk markedsføring’ af børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, når han siger noget andet.

Stine Grynberg
Stine Grynberg Journalist og anmelderredaktør
2 kommentarer
15. september 2023, kl. 11:05
2 kommentarer

Opdateret kl. 11:56 med kommentar fra borgmesteren, red.

”Parterne er herudover enige om at permanentgøre besparelsen i 2023 på 0,75 pct. på alle Børne- og Ungdomsudvalgets bevillingsområder med henblik på at skabe balance i Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2024”. (side 31)

Se hele teksten her

Børne- og ungdomsborgmester i København Jakob Næsager, Konservative (K) glædede sig i denne uge over, at ”de store udgifter til specialområdet ikke skal betales med besparelser på den almene undervisning”.

Men den påstand strider stik imod teksten i tirsdagens budgetaftale, mener medlem af Borgerrepræsentationen Emil Sloth Andersen (Å).

”Det fremgår meget tydeligt, at for at dække merudgifter i 2024, så fastholder man den ekstraordinære besparelse fra 2023 og fører den ind i de kommende budgetår”, siger han. ”Der er tale om en besparelse på 0,75 procent på børneområdet, svarende til 65 mio. kroner, som både rammer folkeskolen og daginstitutionerne. Den er bare fløjet lidt under radaren, men jeg vil kalde det for falsk markedsføring, når borgmesteren siger, at der ikke er sparet på normalområdet for at skaffe penge til specialområdet”.

Københavns Lærerforening ærgrer sig også over, at den akutte besparelse, som blev vedtaget i maj 2023 nu bliver gjort permanent.

"Man lægger altså groft sagt stadig op til, at midler til specialområdet bliver hentet ved grønthøsterbesparelser – gennem lokale prioriteringer. Der er dermed ikke taget politisk ansvar for at pege på, hvilke forringelser der skal foretages lokalt på alle arbejdspladser”, sagde hun onsdag på folkeskolen.dk.

Folkeskolen har forelagt kritikken for Jakob Næsager, som svarer, at:

"Det serviceniveau vi gik til forhandlingerne med, fastholder vi fremover med budget 2024. Det gælder både på almenområdet og specialområdet".

"Besparelsen på de 65 millioner kroner handler ikke om at finde midler til specialområdet på bekostning af almenområdet. Det handler derimod blandt andet om, at vi er blevet nødt til at tilpasse økonomien, da flere benytter vores tilbud, hvilket er glædeligt. Den beslutning har Emil Sloth Andersen i øvrigt selv stemt for".

Alternativet er ikke med i budgetforliget for 2024, men Emil Sloth Andersen sidder i børne- og ungdomsudvalget, som vedtog den akutte besparelse i maj 2023.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Alternativet: Konservative vildleder om Københavns skolebesparelser

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS