Partiet Alternativet vil erstatte faget kristendomskundskab med et erkendelsesfag, Carolina Magdalene Maier, der er folketingsmedlem og skoleordfører for Alternativet.

"I et moderne og mangfoldigt samfund som Danmark, hvor der er lige så mange forskellige svar på livets store spørgsmål, som der er mennesker, og hvor vores borgere i stigende grad udøver en stadig bredere vifte af levemåder, religioner og livsanskuelser, må skolen nødvendigvis tage det ansvar på sig at klæde vores børn på til at kunne leve side om side i vores mangfoldige samfund.

Derfor er det på tide at give faget kristendomskundskab en makeover, hvor den både kvalitativt og kvantitativt tunge vægtning af én religion, nemlig kristendommen, må udfordres af en bredere og mere ligestillet indførelse i verdensreligionerne, spiritualitet, livssyn, agnosticisme og ateisme.

Derfor ønsker Alternativet at indføre et erkendelsesfag fra 0. til 9. klasse", skrev hun i kronikken (se link for neden).

Minister til Alternativet: Fagene bliver på skemaet

Problem at udgrænse religion

John Rydahl er formand for Religionslærerforeningen, den faglige forening for de lærere, der underviser i kristendomskundskab. Han har svært ved at få øje på det store nybrud i ideen:

"Min umiddelbare reaktion er, at de i alt for høj grad løber åbne døre ind. Alt hvad de siger om indholdet er allerede en integreret del af religionsfaget. Det har været integreret siden 1993, så det ærgrer mig, at de ikke har sat sig ordentlig ind i de eksisterende bestemmelser", siger John Rydahl og uddyber:

"Når det er sagt, så er det at lave et erkendelsesfag for mig at se en anden måde at sige filosofi. Der er stor forskel på at lave et filosofifag og et religionsfag. Og der er en stor ulempe ved at udgrænse religionerne", siger John Rydahl.

Alternativet: Nej, vi vil ikke afskaffe historie

Beskæftiger sig ikke med det metafysiske

Kendskab til hvad religion er, og hvilken rolle religionerne spiller i etableringen af og for forståelsen af et samfund er punkter, hvor religionsfaget er hans vurdering kan noget. Men det spiller også en rolle på individuelt plan, hvor der kan stilles store spørgsmål:

"Hvad kan religion og tro betyde for det enkelte menneske og det enkelte menneskes livsforståelse?" eksemplificerer John Rydahl. Han synes,  moderne filosofi har manglet et "metafysisk" perspektiv siden oplysningstiden.

"Filosofien har undladt at beskæftige sig med det metafysiske, netop fordi der ikke kan siges noget fornuftigt om det i forhold til den forståelse af fornuft, som gælder i nyere tid. Man risikerer at få et amputeret samfunds-, livs- og menneskesyn, hvis man drosler det religiøse aspekt endnu mere ned, end det allerede er".

Forkert beskrivelse

John Rydahl ærgrer sig i øvrigt over, at der i Alternativets kronikbliver begået fejl i beskrivelsen af det nuværende fag.

"Indtil 7. klasse fylder de bibelske fortællinger og kristendommens historie langt hovedparten af de Fælles mål for undervisningen, mens andre religioner og livsopfattelser slet ikke er en del af de Fælles mål før 7. klasse", skriver Carolina Magdalena Meier.

"Det er forkert: Der er et kundskabsområde, som hedder 'livsfilosofi og etik' - det er et kompetenceområde, der taler om religionerne bredt. Det er rigtigt, at andre religioner ikke specifikt bliver nævnt før de ældste klassetrin, og der har hun en pointe i forhold til at sige, at det skal vi have bredt ud til hele skoleforløbet", siger John Rydahl.

Alternativets skoleudspil er endnu ikke offentliggjort, men kronikken kan læses her: