Alt er tilladt

Alt er tilladt. Anything goes, som amerikanerne siger. Det gælder på markedet, det gælder i medierne, og det gælder i de samfundsmæssige institutioner, sagde chefredaktør for Aktuelt, Kresten Schultz Jørgensen, på konferencen.

Han skulle som ung far fra sidelinien komme med sin vision for fremtidens skole. Og han tog såmænd 1993-skolelovens formålsformulering til sig: Fremtidens skole skal give børnene sociale, personlige og faglige kompetencer. I dén rækkefølge.

Men det var mere hans beskrivelse af sin egen tid, der gjorde indtryk. Født i slutningen af 60'erne kender han kun samfundet af i går fra overleveringerne. Det samfund, som gennemsnitslæreren på små 50 år er født og opvokset i, industrisamfundet med Leif Panduro og rindalisme.

'Jeg er født i den postmoderne epoke, og nu er jeg også forælder i den'.

Fællesskabets cirkel er forsvundet

Kresten Schultz Jørgensen (jo, han er søn af professoren fra Danmarks Lærerhøjskole) mener, at 'fællesskabets cirkel' er brudt sammen i Danmark.

'Den samfundsmæssige sammenhængskraft er gået tabt. Samfundet er blevet grænseløst, alt er tilladt, intet er betydningsfuldt. Det er ikke nødvendigvis sørgeligt, men det er svært at sætte ord på, hvad det er, der sker'.

I denne opløsningsproces er institutionerne, herunder folkeskolen, blevet 'demonteret'. Også skolen er blevet grænseløs.

'Folkeskolen har tabt sit centrum. Den er i krise. Det har den altid været, men før har man kunnet diskutere det. Den her krise er anderledes, for vi aner ikke, hvilket sprog vi skal bruge, hvilke fælles værdier vi skal gå ud fra eller gå efter'.

Fra politisk hold har der været typisk to reaktioner mod grænseløsheden i skolen, påpeger Kresten Schultz Jørgensen. Den ene har sagt mere af det samme; mere læsning, mere regning, mere skrivning. Børnene skal lære mere og mere.

'Men det er en forældet tankegang fra industrisamfundet, da man troede, at der fandtes én samlet viden, man så bare skulle tilegne sig'.

Den anden strategi er at sige til 'DJØF'erne (Danmarks Jurist- og Økonomforbund), at de skal administrere sig ud af det styringshelvede', som folkeskolen befinder sig i mellem Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, kommunerne og Danmarks Lærerforening.

Kresten Schultz Jørgensens skolevision ligger et andet sted. Det er 'nordisk øvelse, der skaber hele mennesker, som kan indgå i fællesskaber'.

'Mennesker, der ved, at de ikke er alene, men er født ind i verden og tiden. Der ved, at de ikke er alene i nu'et og ikke er alene i historien'.jvo