Alle skal udfordres, og alle skal med

Alle er enige om målsætningen. Danmark skal leve af viden, og vi skal være et af verdens førende vidensamfund. Når andre bliver billigere, så skal vi blive bedre. Men de andre bliver ikke bare billigere, de bliver også bedre. I dag er lande som for eksempel Kina og Indien begyndt at levere højtuddannet arbejdskraft til lave priser. Hvis ikke Danmark er på forkant, risikerer vi, at vi ikke kan konkurrere hverken på prisen eller på kvaliteten af arbejdskraft.

Tidligere var de unge, der kom på arbejdsmarkedet, bedre uddannet end de ældre. Sådan er det ikke mere. Udviklingen i antallet, der forventes at tage en videregående uddannelse, hænger ikke sammen med den forventede stigning i efterspørgslen efter højt kvalificeret arbejdskraft. På Dansk Industris årlige uddannelsesdag, den 31. oktober, havde vi derfor inviteret en række politikere, erhvervs- og skolefolk til at diskutere, hvordan vi får løftet alle til det højest mulige uddannelsesniveau. Debatten foregik med udgangspunkt i en række forslag, der blev præsenteret i et idékatalog fra Dansk Industri med titlen »Alle skal udfordres« (www.di.dk). Blandt forslagene er følgende:

. Behov for mere og bedre differentieret undervisning:

Der skal skabes rammer, der gør det muligt at undervisningsdifferentiere i praksis. Herunder mulighed for mere holddeling, både i forhold til de bogligt stærke og svage elever og i forhold til pige- og drengegruppen. Nogle elever har behov for frie rammer og er i stand til at tage ansvar for egen læring. Andre elever er ikke i stand til at udnytte det frie læringsrum, som skolen tilbyder dem. I stedet farer de vild og taber lysten til videre uddannelse. Disse elever har brug for klare krav, fastere rammer, mere systematik og en ekstra hjælpende hånd til at hjælpe dem på vej. Hjælpen kan for eksempel komme i form af lærerassistenter, som man har det i Finland. Lærerassistenterne er blot et af de tiltag, som vi kan lade os inspirere af fra Finland, som er langt bedre til at få løftet alle elever til et højt fagligt niveau.

. Studie- og erhvervsvejledningen skal styrkes

Studie- og erhvervsvejledningen skal styrkes i 8. og 9. klasse, så flere afklares hurtigere, og så færre får behovet for et 10. skoleår til at blive afklaret. Der skal være en bedre sammenhæng mellem studie- og erhvervsvejledningen, så eleverne får et tydeligere billede af, hvad de enkelte uddannelser giver af muligheder og begrænsninger på arbejdsmarkedet. DI foreslår også, at der skal være mere studie- og erhvervspraktik, hvilket fordrer et tættere samspil mellem skolerne og det lokale erhvervsliv.

Forudsætningen for mange af forslagene er, at der bliver udarbejdet en mere fleksibel arbejdstidsaftale for lærerne. Lærernes undervisningsforpligtelse skal være udgangspunktet. Her kan vi igen lade os inspirere af Finland, hvor alle lærere underviser 24 timer om ugen, og så må de øvrige arbejdsopgaver tilrettelægges i den øvrige tid efter aftale mellem læreren og skolelederen.

Charlotte Rønhof er forskningschef i Dansk Industri

»Der skal skabes rammer, der gør det muligt at undervisningsdifferentiere i praksis. Herunder mulighed for mere holddeling«