Alkoholforebyggelse kan give etiske tømmermænd

Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne, der skal få unge til at udsætte deres alkoholdebut, ruller landet over. Men det umiddelbart simple og sundhedsmæssigt logiske budskab er mere kompliceret end som så, når forebyggelsen kommer ind i klasselokalet.

"Man skal være meget opmærksom på, hvordan undervisningen indvirker på relationerne mellem eleverne. Undervisning om alkohol kan være en anledning til, at dem, der har erfaringer med alkohol, kan begynde at fortælle drukhistorier og promovere sig selv på en måde, som måske ikke er særlig smart i forhold til forebyggelsen", siger Morten Hulvej Rod, adjunkt og ph.d. ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Han har skrevet ph.d.-afhandling om evidens og etik i tiltag rettet mod unges brug af alkohol.

Etiske dilemmaer opstår

Formålet med Sundhedsstyrelsens kampagne er at gøre unge opmærksomme på de negative konsekvenser og risici, der er forbundet med at drikke mere end fem genstande ved samme lejlighed.

Morten Hulvej Rod forklarer, at forebyggelse ikke kun handler om hvor gode konkrete forebyggelsestiltag er til at opnå nogle bestemte sundhedsmæssige effekter. I folkeskolen påvirker forebyggelse i høj grad også de sociale relationer. Det gælder både mellem eleverne, mellem forældrene eller mellem forældrene og deres børn

"Der kan opstå nogle etiske dilemmaer, når forebyggere vil have forældre til at tage ansvar for alkohol. Hvis man vil have forældrene til at sætte grænser for deres børns alkoholforbrug eller udskyde deres børn alkoholdebut, så piller man ved relationen mellem forældre og børn og siger noget om, hvordan de skal opdrage deres børn", siger Morten Hulvej Rod og understreger, at det netop ikke er entydigt, hvad der er det rigtige at gøre for forældrene.