Alfabetisering på finsk

Man ville kunne søge oplysninger online om 1.000 forskellige uddannelser, hvis internetsiden ellers virkede

Som et udtryk for arbejdsmarkedets og uddannelsesområdets dynamik udkommer hvert år denne murstenstykke bog om alle de muligheder, man som ung og for den sags skyld også ældre borger har for at finde et job og arbejdsområde eller en uddannelse, som man vil satse på er det rigtige for netop en selv. Sidste års udgave er nemlig ikke dækkende, såvel som forældregenerationens erfaringer omkring job og uddannelse sjældent kan bruges af de unge, da meget på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet forandrer sig så hurtigt i denne tid. Derfor er det prisværdigt, at denne klassiker fra Politikens Forlag udkommer hvert efterår med et nyt årstal i titlen, og mange generationer kender den, da den er udkommet siden 1952. Siden da har journalisters og bogtrykkeres arbejde som bekendt forandret sig grundlæggende i lyset af it-udviklingen, og mange arbejdsområder outsources til andre og måske billigere geografiske områder. Bogen her er trykt i Finland. Disse faktorer lagt sammen forklarer måske, at der er gået kuk i alfabetiseringen. Æ, Ø og Å har teknikken ikke kunnet holde styr på, så hvor disse bogstaver er indblandet, er der rod i rækkefølgen. For eksempel er blåmaler puttet ind imellem biopat og blikkenslager, diætist kommer før diakon, og dørmand kommer før dykker. Problemet går igennem hele bogens opslagsdel. Et par tjek-opslag i det lokale biblioteks udgave af bogen gav samme resultat. Det fremmer ikke brugbarheden for en ungdom, der i forvejen beskyldes for ikke at kunne stave. Ellers er opslagene som vanlig en blanding af uddannelser, der fører til job, beskrivelser af disse job og beskrivelser af job, der ikke kræver en egentlig uddannelse, men kan være en levevej. For eksempel kioskejer, toiletforpagter, pølseforhandler og biavler. Nye opslag som auditor og meritlærer er kommet med. Nogle opslag forsvinder, eksempelvis lærerbachelor og godsarbejder. Og nogle opslag omdøbes, så luftfartspersonale (SAS) nu hedder kontorelev med speciale SAS. Herudover er der som tidligere gode og brede artikler om det danske uddannelsessystem, om at søge job, starte som studerende, om statens uddannelsesstøtte og voksenuddannelsesstøtte og boligforhold med mere. Alt sammen meget brugbart.

I det medfølgende pressebrev til anmelderen lyder overskriften: »Hvad kan jeg blive nu også online«. Dette signalerer en nyudvikling. I de sidste par års udgaver har man fået bogens indhold på en cd-rom med i købet. Dette indebar en mulighed for blandt andet at kunne søge på tværs, foretage en personlig test og søge på karaktergennemsnit. Denne cd-rom er nu erstattet af en mulighed for at gå på en opgiven internetadresse, hvor man med en udleveret adgangskode, der står på omslagets inderside, kan gå ind og »få gratis adgang til 50 artikler i databasen Hvad kan jeg blive« (citat). Om det er om dagen eller i alt, fremgår ikke. Om man kan søge på tværs og bruge andre faciliteter, oplyses heller ikke. Og det står stadig hen i det uvisse, da netsiden i skrivende stund ikke fungerer. Man kan ikke benytte denne del af varen, som man har købt. Ved opringning til firmaet Infomedia, der står for siden, og hvor Politikens Hus A/S er medejer, oplyses, at siden ikke fungerer, og at man ikke ved, hvornår den kommer i gang.

Det er dårligt arbejde og ikke særlig flatterende for en respekteret klassiker på vejledningsmarkedet. Et marked, der i øvrigt netop står over for at se Danmarks første vejledningsportal gå i luften til august. Konkluderende må man sige, at denne ellers solide udgivelse er skæmmet af et par fejl, der burde have været på plads, før man sælger en oversigt over flere end 1.000 forskellige uddannelser og job, alfabetisk ordnet (!), der samtidig som en nyhed skulle kunne have været benyttet online siden november 03, hvad den altså stadig ikke kan.