Det er fint at besøge en bagerbutik med indskolingseleverne, men de skal ikke forholde sig til, om bager-uddannelsen er kort eller lang, mener Pia Henriksen.

Lærer: Hvorfor skal indskolingselever rettes ind mod arbejdsmarkedet?

"Skal vi bare fokusere på, hvad vores elever kan bidrage med til samfundet som arbejdskraft?", spørger lærer Pia Henriksen og synes, det er helt forkert, at elever allerede i indskolingen skal have 'viden om korte og lange uddannelser og jobtyper, som uddannelserne kan føre til'.

Publiceret
Allerede i indskolingen er der mål for undervisningen i 'uddannelse og job'. Det er for tidligt, mener lærer Pia Henriksen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En samtale med skolens uddannelsesvejleder om vigtigheden af realistiske valg af erhvervspraktik i 8. klasse satte tanker i gang hos Pia Henriksen, der er lærer på Egelundskolen i Albertslund.

"Vi skal ikke længere vælge ud fra, hvad de drømmer om, eller hvad de godt kunne tænke sig at prøve. Der ligger et menneskesyn i det, som jeg måtte gå hjem og tænke lidt over. Det er en kæphest for mig at få børn til at drømme, for jeg synes ikke længere de er rigtig gode til det: Jeg synes, de er alt for realistiske for tidligt og har for stort fokus på at finde ud af, hvad de skal uddannes til", siger Pia Henriksen til folkeskolen.dk.

Hun oplever, at børnene konstant bliver opfordret til at tænke på det kommende arbejdsliv. Efter opfordringen til mere realisme i erhvervspraktikken, undersøgte Pia Henriksen målene for det timeløse fag 'uddannelse og job', og hun blev derfor klar over, at der allerede iindskolingen er mål for eleverne i det fag. Det, synes hun, er alt for tidligt at begynde med at tænke arbejdsliv. I indskolingen lyder et af vidensmålene: "Eleven har viden om korte og lange uddannelser og jobtyper, som uddannelserne kan føre til".

"Jeg mener at selv et kort forløb om uddannelsesveje, som det er beskrevet i målene, vil kunne skade deres selvforståelse og vigtige rollelege. De må for eksempel gerne besøge en bager, men de skal slet ikke forholde sig til, hvorvidt det er en kort eller lang uddannelse bageren har taget", mener Pia Henriksen.

Nyt fokus: Fra karrierevalg til karrierelæring

Dårligere arbejdskraft "Skal vi slet ikke have noget børneliv længere? Skal vi bare fra starten fokusere på, hvad vi kan vi bidrage med til samfundet som arbejdskraft", siger Pia Henriksen. Hun mener i øvrigt, at det ironisk nok ikke vil føre til, at arbejdsstyrken bliver så dygtig, som den kan.

"Hvis du tager det drømmende ud af børnene, så får du ikke nødvendigvis bedre arbejdskraft, hvis det er sådan nogle små soldater, der fra starten er rettet af til at kunne udføre et specifikt arbejde. Skaber vi kreative og skæve hjerner, hvis de ikke får lov til at drømme og fantasere?" spørger Pia Henriksen.

Skoleleder: Vil ikke uddanne soldater til konkurrencestaten 

Hvordan fungerer samfundet?

Mark Jensen, der er formand for UU-Danmark, mener ikke, at der er tale om et enten-eller. Han peger på, at når 'uddannelse og job' allerede begynder i indskolingen, så er det ikke fordi eleverne skal træffe et valg så tidligt.

"Det handler også om at vide, hvordan vores samfund fungerer. Man kan jo starte på skolen og stille spørgsmålet: Er det kun lærere, der er ansat her, eller er der også nogen, som gør rent, en der sidder på kontoret og er der en pedel, der holder de grønne områder ved lige", påpeger Mark Jensen og uddyber.

"I indskolingen skal man ikke vælge sin uddannelse, men man bliver opmærksom på, hvordan vores samfund fungerer", siger Mark Jensen.

Elevtilfredshed med vejledning faldet igen

Stiller allerede krav

Først er det altså ideen, at eleverne får en fornemmelse af, hvilke job der er i nærområet, herefter kan det tænkes ind i undervisningen.

"Det er tanken, at man i forbindelse med den åbne skole inddrager undervisning i erhvervslivet. Man kunne for eksempel lave en reklame for den lokale malermester. Kan han bruge den, og hvorfor kan han måske ikke bruge den? Hvad var godt, hvad var dårligt", siger Mark Jensen, han mener ikke, det er uden for skiven at bede eleverne forholde sig til arbejdsmarkedet tidligt.

"Man stiller også krav i skolen, de skal lære dansk, matematik og geografi og om uddannelse, og om, hvordan vores samfund er bygget op. Det er en mulighed for at give de daglige opgaver en lidt mere virkelighedsnær kant", siger Mark Jensen. Han synes både der kan være plads til at vælge en oplevelse i praktikken, men peger også på en anden løsning.

"Men man kan også med fornuft lægge lidt mere mening ind i det og sige: Kunne det være et job for dig, hvordan har du det for eksempel med, at der er mange mennesker omkring dig? Eller vil du hellere køre med en håndværker, der laver noget selvstændigt og er mere alene. Hvad passer dig? Kan du lide at arbejde ude eller inde. Struktureret eller frit? Hvilke muligheder er der, og hvordan er du? Udsigt og indsigt skal give et match", siger Mark Jensen.

Læs mere

Fælles Mål for uddannelse og job