Kåre Bluitgen fortsætter sine klassikerbearbejdelser i et imponerende tempo. Blandt de nationale klenodier gjaldt det tidligere Holberg, både komedie, komisk heltedigt og roman. Alle blev de frit genfortalt i et saftigt nutidssprog, der ville have glædet den gamle forfatter. Turen er nu kommet til Oehlenschlägers eventyrdrama "Aladdin". Moderniseringen er nænsom, gjort med kærlig respekt for forlægget. Versdramaet er blevet til en fortløbende, ubesværet prosaberetning, hvor også regibemærkningerne er fint indarbejdet. Oehlenschlägers holdning og grundtone er bibeholdt.
En sand klassiker må og kan til stadighed uden at tabe derved opleves og gengives i eftertidens sprog; sådan som det også sker her. Jeg synes ikke, den 200 år gamle klassiker mister sit særpræg ved den diskrete omformning, men den vinder i umiddelbart nærvær. Unge læsere kan sagtens være med. De får både et broget, velfortalt eventyr og en iderig dannelsesroman. Illustrationerne er en vigtig del af sagen. Helle Vibeke Jensen har forsynet bogen med orientalsk inspirerede mønstre, hvilket mere peger mod "1001 Nat"s oprindelse end mod det danske forlægs frodige figurtegning. Oehlenschläger havde skam kropslig fantasi. Men spændende er helheden. God fornøjelse!
Aladdin
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.