Rasmus Alenkærs bog er velskrevet, engagerende i sin stil og med sprogligt godt flow.
I del 1 præsenteres en akademisk begrebsgennemgang af inklusion og eksklusion og af perspektiver på årsager til behovet for specialundervisning. Det er et afsnit, som mange praktikere nok vil finde lidt for grundigt og tungt.
Del 2 handler om AKT, arbejdet med adfærd, kontakt og trivsel. Her findes et afsnit med en kritisk gennemgang af den ministerielle anbefaling på området og et afsnit, der beskriver forfatterens egen undersøgelse af AKT-arbejde i praksis.
I del 3 når vi frem til en sammenstilling af de to begreber, AKT og inklusion. Spørgsmålet, der stilles, er, hvordan AKT-arbejdet kan føre til øget inklusion. Overvejelserne ligger på det organisatoriske område og fører til et højt, men meget relevant ambitionsniveau med hensyn til aktørernes bevidsthed om opgaven, deres faglighed og kompetence - lige fra den enkelte lærer over skoleledelsen til den kommunale, administrative og politiske ledelse.
Målet med bogen er ikke at anbefale en konkret praksis, men den kan i høj grad bruges som en praksisbog i forbindelse med skole- og undervisningsplanlægning, og det kan kun anbefales, at alle de nævnte aktører læser den.
Et interessant perspektiv, der ikke berøres i bogen, er en problematisering af muligheden for reel gennemførelse af de ministerielle anbefalinger. Hvilke modstande mod inklusion af for eksempel ideologisk, politisk eller økonomisk art besværliggør arbejdet med AKT og inklusion? Vi kan håbe på, forfatteren vil delagtiggøre os i sådanne overvejelser i nye publikationer.
AKT ink.
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.