Denne billedbog handler om en seksårig piges opvækst i en lille by i det sydlige Grønland. Forfatteren, der også er billedkunstner, har illustreret historien med en blanding af farvelagte tegninger, papirklip og fotografier.
Hovedpersonen er pigen Aima, tegnet med tændstiktynde arme og ben iklædt en rhombeformet kjole og med et fotograferet hoved af en glad lille pige. Der er ikke en egentlig handling, men i en række episoder skildres Aimas hverdag. Hver episode fylder en dobbeltside, der er trykt med forskellige, flotte baggrundsfarver. Skrifttypen er ikke helt nem at læse, da de trykte bogstaver ligner tegnede. Den blågrønne baggrundsfarve på side 20 til 21 gør det ikke nemmere.
Alle fortællinger er set ud fra barnets perspektiv - helt bogstaveligt. De voksne optræder kun med fødder og ben. Aima leger, får en fantasihund, sejler med morfar, ser isfjelde, fisker, bager, plukker blåbær, bliver vred og flytter en time ud i en snehule. Til slut starter hun i skole iført sin grønlandske nationaldragt.
Billedsiden er flot. Allerbedst synes jeg, den fungerer med de rent malede opslag. Man skal lige vænne sig til tegningerne med det påklistrede hoved, selv om pigen har et dejligt smil. Teksten er krævende med fantasilege, der kræver en forklaring, og enkelte grønlandske ord, der skal oversættes. Det er en oplæsningsbog, der skal formidles til målgruppen, der er de yngste årgange i indskolingen.
Aima
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.