Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Aftale for sosu- og husholdningslærere er på plads

I weekenden er der opnået resultat af de specifikke forhandlinger for lærere og ledere på husholdnings- og håndarbejdsskoler og på social- og sundhedsuddannelserne. DLF 's hovedstyrelse tilslutter sig resultatet.

Louise Knuth Pedersen
Start debatten
17. marts 2008, kl. 17:39

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Aftalen er indgået mellem Lærernes Centralorganisation (LC), Statstjenestemændenes Centralorganisation II (COII) og Personalestyrelsen.

Forhandlingsreusltatet indebærer en ny arbejdstidsaftale for undervisere på sosu-skolerne, som tager udgangspunkt i den eksisterende arbejdstidsaftale. Det betyder blandt andet, at der fortsat vil være en fast faktor for forberedelsestiden, som dog er justeret i forhold til den gamle aftale.

Lærernes formand Anders Bondo Christensen glæder sig over forhandlingsresultatet. Derfor anbefalede han også hovedstyrelsen at tilslutte sig forliget, hvilket den gjorde tidligere i dag.

"I forhold til arbejdstiden er det dejligt, at vi har fået løst konflikten fra sidste år. Aftalen er en del af det samlede overenskomstresultat, hvor det er lykkedes os at sætte en anden dagsorden, hvad angår arbejdstid", siger han til ernaeringogsundhed.dk.

Aftale om forberedelsestid på Sosu-uddannelserne

Et af de punkter, der især har været diskuteret i forhold til sosu-undervisernes arbejdstid, har været forberedelsestiden. Her ønskede organisationerne at fastholde den gamle aftale. I den var forberedelsestiden per lektion fastsat til enten 45 eller 55 minutter alt efter om læreren underviste sosu-hjælpere og -assistenter eller på indgangsåret. Af den nye aftale fremgår det, at der for hver hele times undervisning skal indregnes 51,3 minutters forberedelse, uanset om der undervises på indgangsåret, grunduddannelsen eller overbygningsuddannelsen. Derudover afsættes 22 minutter til individuel og fælles forberedelse, som fordeles efter aftale mellem skolernes ledelse og tillidsrepræsentanten.

Aftalen indeholder også nye bestemmelser om undervsiningsmaksimum. I den tidligere aftale måtte en lærer højst undervise 28 lektioner om ugen. I den nye aftale er dette ændret, så en lærer højst må undervise 23,5 timer om ugen, hvilket svarer til cirka 31 lektioner. For hver time, læreren underviser mere end 21 timer, skal betales en godtgørelse på cirka 38 kroner per time.

Lønstigninger til lærere

Forhandlingsresultaterne betyder blandt andet, at grundskolelærere på husholdnings- og håndarbejdsskolerne fra 1. april næste år får et årligt ikke-pensionsgivende tillæg. For lærere på trin I er tillægget på 4.872 kroner, på trin II og III er det på 7.307 kroner, mens lærere på tin II efter 12 års anciennitet sikres et nyt trin IV som svarer til 326.522 kroner plus et ikke-pensionsgivende tillæg på 7.307 kroner.

Sosu-lærernes løn er delt ind i tre basis-løntrin efter nul, fire og otte års beskæftigelse. Sammen med de aftalte lønstigninger i CFU-forliget giver det ganske pæne lønforbedringer, vurderer faglig konsulent i DLF Elsebeth Parsbæk. Hun giver følgende eksempel:

"Hvis du for eksempel i dag er på løntrin 37 og bor i hovedstadsområdet, vil din centralt aftalte årsløn per 31.03.08 være på 327.383 kroner, svarende til 27.282 kroner om måneden. Denne løn vil per 01.04.08 være på 339.161 per år eller 28.263 kroner per måned. Altså en lønstigning på cirka 1.000 kroner om måneden".

Der er aftalt lønstigninger over tre år.

Mulighed for at arbejde flere timer

For både sosu-undervisere og lærere på husholdnings- og håndarbejdsskoler indføres plustid. Det betyder, at den enkelte ansatte kan lave en aftale med sin arbejdsgiver om en individuel arbejdstid, der er højere end en normal fuldtidsansættelse. Arbejdstiden må maksimalt være 42 timer, og lønnen opreguleres forholdsmæssigt på grundlag af det aftalte timetal. Ordningen er frivillig for den enkelte.

Anders Bondo har svært ved at se, hvad meningen med plustiden er.

"Plustid kan have mening for de af vores medlemmer, som er ansat uden aftale om højeste arbejdstid. I forhold til plustid er det afgørende, at det er tillidsrepræsentanten eller organisationen, der skal afgøre, om det skal anvendes. Og at det enkelte medlem altid har mulighed for at sige nej tak", siger han.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Aftale for sosu- og husholdningslærere er på plads

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS