“Nultolerance” hedder det i mange kommuner. Er der mistanke om noget som helst i nærheden af “overgreb mod børn”, så er det øjeblikkelig hjemsendelse.

Og det er der jo desværre grunde til. Der har været sager, hvor kommunale ledelser har været alt for længe om at reagere på tegn på, at børn blev udsat for svigt eller overgreb.

Selvfølgelig skal man som skoleleder reagere og tage børns oplevelser alvorligt og undersøge sagen. Men man behøver ikke at ty til den hårdest mulige sanktion i bogen, nemlig bortvisning af medarbejder uden løn med dertilhørende evig plet på et menneskes ry.

I dette blad kan du læse om en erfaren lærer, der nu ikke længere er i faget. En forældretråd på Aula om børn, der havde oplevet, at han har nevet dem selv eller andre elever i armen og hevet piger i håret, førte til bortvisning.

Sagen blev aldrig politianmeldt, og først nu to år senere har han fået voldgiftsrettens ord for, at nok har han været lidt fysisk i sin daglige omgang med eleverne, men at det på ingen måde var berettiget at bortvise ham.

I retten kom det frem, at børnene godt vidste, at det bare var hans omgangsform at give et dask på skulderen eller et hiv i hestehalen for sjov. Og at han ville være stoppet med det, hvis bare han havde fået at vide, at de ikke brød sig om det.

Lærer bortvist for at tage fat i elever

Denne og flere lignende fortællinger, som du kan læse på folkeskolen.dk og i fagbladet Folkeskolen i den kommende tid, er ikke et forsøg på at påstå, at lærere ikke kan agere forkert over for børn, eller at skoleledelser ikke skal prioritere børns tarv.

Det er derimod en appel til, at alle skoleledelser får klare retningslinjer for, hvordan de skal agere for at undersøge og opklare sager på en måde, så ingen lider unødig overlast.

For ligesom børnene har krav på at blive hørt, har lærerne det også. Det er et spørgsmål om retssikkerhed.