Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Aflyst igen: Hvad skal vi bruge de nationale test til?

Testaflysningerne irriterer viceskolelederen på Østervangsskolen i Roskilde, fordi det betyder, at skolen har spildt tid. Matematiklæreren undrer sig mest over, hvad man egentlig vil med de nationale test.

Helle Lauritsen
Start debatten
4. marts 2010, kl. 16:59

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"De nationale test betyder ikke så meget for mig. Vi ved jo heller ikke, hvem vi skal slå oven i hovedet. Men det kommer ikke så meget bag på os, at de blev aflyst igen", siger matematiklærer Kirsten Petersen fra Østervangsskolen.

Hun skulle have haft 6. klasse til national test i matematik i dag, men eleverne fik i stedet deres almindelige torsdagstimer, fordi testsystemet for tredje dag i træk er lukket ned.

"Vi har før set, at de nationale test ikke fungerer. Sidste gang gik alt også ned", siger Kirsten Petersen.

Viceskoleleder Jytte Birkebæk er derimod irriteret over, at skolen har spildt for meget tid på den aflyste test.

Test booker it-lokalet op

"Vores store it-lokale er nærmest booket op hele marts måned til de nationale test, så når de bliver aflyst, er det dobbelt ærgerligt. For den almindelige undervisning har jo måtte ændres, fordi it-lokalet ikke var ledigt på grund af testene", siger Jytte Birkebæk.

Hun forklarer, at lærerne straks får besked via personale-intra, så de kan køre det almindelige skema for eleverne i stedet for nationale test.

Egne test er bedst

Matematiklærer Kirsten Petersen fortæller, at hun løbende laver sine egne test af eleverne.

"Det interessante er, hvordan eleverne udvikles. De skal sammenlignes med dem selv og ikke ses i forhold til et bestemt niveau. Jeg har altid foretaget mine egne test efter behov for at tjekke, om eleverne kan det, vi har været igennem i matematik", siger Kirsten Petersen.

Op til de nationale test har hun forberedt eleverne ved selv at lave en multiple choice-test og give dem demo-testen.

"Jeg er skuffet over, at der kun findes en demo-test med syv opgaver. Det er for lidt til at give børnene en ordentlig fornemmelse af den nationale test i matematik. De burde have lavet en hel test som demo. Jeg ved jo heller ikke nok om, hvad der bliver sendt ud som national test", siger Kirsten Petersen.

"De seneste par år er der kommet meget ud til skolerne. Test har spøgt meget, men hvad vil man egentligt?", spørger hun.

"Det er som om man ikke er hundrede procent sikre på, hvad man vil. Nu taler man også om offentliggørelse af de nationale test. Det synes jeg under ingen omstændigheder, at man skal gøre. Jeg kan slet ikke se formålet med det".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Aflyst igen: Hvad skal vi bruge de nationale test til?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS