"Jeg er ikke klog", fortæller elever, der ikke præsterer godt i dansk og matematik. Det prøver man så at fikse ved at indføre prøver i idræt og praktiske fag, men det er som at tisse i bukserne, mener ph.d. Louise Klinge.

Efter tre år med aflyste prøver: Måske skulle vi bare
droppe dem helt

Når eleverne kun skal til prøve i få fag, er det dem, de koncentrerer sig om, lyder det fra de faglige foreningers formænd. Men hvad ville der ske, hvis man helt droppede prøverne, og dermed hierarkiet mellem fagene? Forsker Louise Klinge mener det er den helt rigtige løsning.

Publiceret

-”Børn er købmænd. De placerer deres energi der, hvor de får mest ud af den. Set med de øjne vil jeg gerne have en prøve. Men måske kan coronatiden lære os, at vi godt kan have en folkeskole helt uden prøver”.

Sådan siger Irene Egeskov Andersen, som er formand for håndværk og designlærerne og dermed repræsenterer et fag, der traditionelt ikke har været eksamen i.

Og hun er ikke alene om at reflektere over erfaringerne fra coronatiden. Første år var alle prøver aflyst, og i år og sidste år er det kun i få fag, at prøverne gennemføres. Det vil nærmest være forkert ikke at stoppe op og reflektere over, hvad det gør ved skolen, mener repræsentanter for nogle af de fag, der har oplevet at miste den prøve, der lige var indført. De faglige foreninger for skolens mindre fag har i mange år haft fokus på, at en afsluttende prøve kunne give fagene mere status. I naturfagene har man kæmpet for at få resurser, og her hjælper det på de økonomiske prioriteringer, at man siden 2017 har vidst , at eleverne skal til prøve, fortæller formand for Biologiforbundet Brian Ravnborg:

”Der er noget status i at være prøvefag. Naturfagene er udstyrstunge, og der betyder det noget at være prøvefag. Det er svært nok i dag, hvor vi har fået en prøve. Men hvis man nu tænker helt ud i, at der slet ikke var afgangsprøver i folkeskolen, så ville vi ikke blive ramt på det parameter”.

Måske kunne det at fjerne prøverne også fjerne opfattelsen af, at nogle fag er vigtige end andre, fordi de har en obligatorisk prøve. Og måske kunne man undgå, at lærerne i alt for stort omfang underviser hen mod prøven, funderer nogle:.

”Jeg kan se, at efter prøven blev indført, så er vi også begyndt at sige 'Det her skal vi, for vi skal bruge det til prøven'. Det trækker i en anden retning end den mulighed for fordybelse vi elles har haft i vores fag. Samtidig ville det helt at fjerne alle prøver være et skridt væk fra oplevelsen af, at der er a- og b-fag”, siger Irene Egeskov Andersen.

I Matematiklærerforeningen har man længe undret sig over, hvorfor prøven i mundtlig matematik er en udtræksprøve, og nu, hvor alle udtræksprøver er aflyst, kommer det endnu mere til at virker som en hierarkisk beslutning. I dansk har man obligatoriske prøver, som dermed kun har været aflyst det første år. I Dansklærerforeningens Folkeskolesektion synes de grundlæggende, at den mundtlige prøve fungerer ret godt som afslutning på faget, men de sløjfede gerne retskrivnings- og læseprøven til fordel for noget andet. Og foreningen er meget åben for at diskutere, om man skulle finde et alternativ til prøver i det hele taget.

"Det vel altid relevant at diskutere prøvernes værdi i skolen. Har et fag kun værdi, hvis der er en prøve? Hvis man fx kigger på idrætsprøven, kan man groft sagt sige, at den er blevet indført for at tilføje faget berettigelse og værdi i skolen, hvilket der i mine øjne er noget helt galt med, faget er jo nok i sig selv. Der bliver nødt til at være en eller anden form for afsluttende evaluering og prøve. Men samtidig giver det god mening at gentænke danskprøverne", siger formand Ida Geertz-Jensen.

Og i Religionslærerforeningen understreger formand John Rydahl, at man aldrig har ønsket en prøve:

”Vi finder eksaminer som afgangsprøver lidt aparte på grundskoleniveau, da skolen jo ikke som sådan er en del af uddannelsessystemet, hvorfor man selvfølgelig heller ikke skal kunne dumpe. Vi er bekendte med, at mange lærere har været glade for prøverne, da de jo har været disciplinerende i den forstand, at de har fået en del elever til at koncentrere sig mere om undervisningen, fordi de risikerede at skulle til prøve i faget. Det anser vi i foreningen ikke for at være en legitim motivation bag det at skulle tilegne sig nye erkendelser. Læring bør i højere grad være drevet af interesse og engagement”, siger han.

Forsker: Prøven skal ikke være motivationen

Skoleforsker, ph.d., Louise Klinge har længe beskæftiget sig med relationer mellem elever og lærere og i sin forskning interviewet mange udskolingselever og lærere. Hun synes, det er uhyre vigtigt at ”tage det lange lys på” og overveje, hvad man kan lære af tre år med aflyste prøver.

”Skolen handler jo om at lære for livet. Derfor har prøver i mine øjne altid være en vildvej, da det let leder til, at eleverne lærer dette og hint, fordi det skal bruges til en prøve. Nogle lærere fortæller mig, at de ikke ved, hvad de skal lave i tiden indtil ferien, når eleverne har fået deres karakterer. Test, karakterer og prøver er ydre motivationsfaktorer. Samtidig fungerer de som en mærkelig selektionsmekanisme. Det er ikke det, skolen skal. Den skal bringe mennesker i spil”, siger hun.

Forsker Louise Klinge vil gerne erstatte præstationspresset med fordybelse ved helt at fjerne prøverne og gøre grundskole og ungdomsuddannelse til et sammenhængende forløb.
Forsker Louise Klinge vil gerne erstatte præstationspresset med fordybelse ved helt at fjerne prøverne og gøre grundskole og ungdomsuddannelse til et sammenhængende forløb.

Louise Klinges store drøm i det lange perspektiv er at smelte grundskole og ungdomsuddannelserne sammen, så man helt dropper afgangskarakterer. 12 års skolegang, vel at mærke med vedkommende undervisning, hvor alle børn og unge bliver bragt i spil og udvikler sig positivt både bogligt og praktisk. På den måde kunne man erstattet præstationspresset med fordybelse, og derefter lade optagelserne til de videregående uddannelser foregår ved optagelsesprøver, ledsaget af samtaler.

”I dag har mere end 40 procent af børn af ufaglærte forældre, ikke taget en uddannelse ti år efter grundskolen. Mange børn, der ikke præsterer godt i dansk og matematik, fortæller mig i interview, at 'jeg er ikke klog'. Det prøver man blandt andet at råde bod på ved at indføre prøver i idræt og praktisk-musiske fag. Men det er en kortsigtet løsning, for fagets betydning må ikke ligge i en prøve. At styrke et fag ved at gøre det til prøvefag, det er som at tisse i bukserne. Man skulle hellere tage den fordybelse, som de fag havde inden, med ud i alle fag, for motivationen skal komme af, at indhold og arbejdsformer opleves relevante og engagerende af børnene.”, siger Louise Klinge.

Powered by Labrador CMS