Ministeriet: Umuligt at lave en detaljeret vejledning om prøver på særlige vilkår
Deltagere i Ordblindenetværket spørger flittigt til, hvilke hjælpemidler ordblinde må bruge til folkeskolens prøver. Ofte på baggrund af konkrete elever og redskaber. En læsevejleder efterlyser en detaljeret vejledning, men eleverne er for forskellige, svarer ministeriet.
Elever med særlige behov kan gå til prøve på særlige vilkår. For eksempel kan ordblinde elever få lov af skolelederen til at bruge kompenserende digitale redskaber, og nogle kan også få ekstra tid til prøven. Det sker efter vejledningen 'Prøve på særlige vilkår og fritagelse'.
Vejledningen blev opdateret i december 2017. Alligevel opstår der let tvivl om, hvad en elev må og ikke må. Det afspejler sig på Ordblindenetværket, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet driver for læsekonsulenter, læsevejledere og lærere, som har elever, der bruger læse- og skriveteknologi i den almindelige undervisning.
Mere ensartede retningslinjer vil stille ordblinde elever over det ganske land mere lige, mens uklarhed kan begrænse en elevs valg af uddannelse, skriver læsevejlederen på Ordblindenetværket.
Specialkonsulent Trine Nobelius fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er redaktør på netværket og besvarer mange af deltagernes spørgsmål. Det gør hun også i dette tilfælde.
"Det er desværre ikke muligt at lave en dækkende vejledning. Elever med særlige behov kan have mange forskellige funktionsnedsættelser og derudover være vidt forskellige og have sammensatte funktionsnedsættelser, som gør, at man som skoleleder må trække på forskellige dele af Vejledning om prøve på særlige vilkår og fritagelse", svarer Trine Nobelius.
Hun peger også på, de kompenserende digitale redskaber løbende og meget hurtigt kan ændre sig. Dderfor kan de ikke alle rummes i en vejledning.
"I en vejledning kan man ikke omtale konkrete produkter, men kun konkrete funktioner som ordforslag, oplæsning og tale-til-tekst".
To ordblinde elever kan have meget forskellige behov
To ordblinde elever kan have meget forskellige behov
For at understege sin pointe giver Trine Nobelius et eksempel på to vidt forskellige ordblinde elever.
"Der kan være en ordblind elev, som har massive ordblindevanskeligheder i både læsning og stavning og derudover har en funktionsnedsættelse, som medfører store opmærksomhedsforstyrrelser. Derfor skal eleven måske have tildelt pauser, maksimalt forlænget tid, oplæsningsfunktion og ordforslagsfunktion. Eleven skal ikke have tildelt mulighed for tale-til-tekst, fordi elevens talte sprog og organisering af det talte sprog ikke egner sig til anvendelse af tale-til-tekst", skriver Trine Nobelius.
Den anden elev i hendes eksempel oplever sig ikke tilstrækkeligt støttet af oplæsningsfunktion, da den trækker store veksler på lytteforståelse og sproglig hukommelse. Trods fonologiske vanskeligheder med omkodning får eleven et større udbytte af at læse uden teknologi.
"Denne elev har modtaget grundig undervisning i andre ordlæsestrategier og strategier til læseforståelse og læser meget i sin fritid og har ikke udbytte af oplæsning. Til gengæld oplever eleven stavevanskeligheder på grund af sin funktionsnedsættelse og har glæde af ordforslagsprogram ved prøven i retskrivning og i enkelte tilfælde ved skriftlig fremstilling, hvor eleven ellers i øvrigt primært trækker på skriveprogrammets stavekontrol".
Hele tiden et mål at forbedre vejledningen
Hele tiden et mål at forbedre vejledningen
Selv om det ikke er muligt at lave en mere detaljeret vejledning, udvikles der fortsat på den nuværende vejledning om prøve på særlige vilkår.
"Med udgangspunkt i de typer af henvendelser med spørgsmål og kommentarer, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet modtager, arbejder Kontor for Prøver, Eksamen og Test løbende på at forbedre vejledningen", fortæller Trine Nobelius.
Du finder Vejledning til prøver på særlige vilkår og fritagelse via dette link:
