Blog

Når samarbejdet mellem lærer og censor går skævt

Nu er afgangsprøverne for alvor gået i gang rundt om i landet. Den første kommunikation mellem lærer og censor er for længst overstået, men alligevel kan det første møde godt være forbundet med en smule nervøsitet, hvis nu kommunikationen ikke har været gnidningsfri.

Publiceret Senest opdateret

Samarbejdet mellem en lærer og censor i et givent fag går i langt de fleste tilfælde uden de store problemer. For det meste er folk omgængelige, og er der uenigheder, så løses det gennem dialog.

Indimellem kan man desværre støde i et vanskeligt samarbejde, der fra start materialiserer sig ud fra flere parametre.

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

De få gange jeg selv har været involveret, eller når jeg hører mine kollegaer fortælle, så handler det ofte om uenigheder vedrørende det faglige eller en særlig tone i kommunikationen fra “den anden side”.

Uenighederne kan der som regel findes en løsning på, men det er ubehageligt, hvis læreren i et samarbejde oplever stor rigiditet fra ens kommende samarbejdspartner til prøverne.

Den konstruktive dialog

Små eller store ændringer bør i min optik klares med en form for konstruktiv dialog, hvor lærer og censor taler tingene på plads. Er de involverede meget uenige, kan de altid konsultere eksperter fra VIA, Undervisningsministeriet eller lignende.

Har man en meget detaljebevidst partner fra en anden skole, så må man acceptere dette og gøre sit for at ramme skiven så korrekt som muligt. Det er naturligvis fair, at tingene skal være helt i orden.

Der vil dog altid være tolkningsspørgsmål, og vil en evt. censor partout have det på sin måde, så må det være sådan.

Den ubehagelige tone

Noget helt andet er, hvis læreren bliver ramt af en ubehagelig tone fra partneren omkring prøverne. Gennem min skoletid har jeg enkelte gange stødt på det i mild grad, men jeg har også hørt enkelte skrækhistorier fra kollegaer.

Udfordringen opstår, når en tone evt. bliver nedladende.

“Jeg tænker ikke, at der er styr på synopserne, og jeg regner med du vender tilbage hurtigt.”

“Jeg kan slet ikke forstå, du ikke kan se, hvad jeg mener. Har du mon læst prøvevejledningen?"

Ingen lærere skal stå model til et ubehageligt sprogbrug i et samarbejde med en anden lærer. Vi er voksne, og det er en arbejdsmæssig ret at blive talt eller skrevet ordentligt til. Uanset om der er blevet begået en fejl eller ej.

Tag kontakt med det samme

Mit bedste råd i disse situationer er at handle forholdsvis hurtigt. Hvis man får lagt en anden persons retorik ned i en fart, har det nemmere ved at finde et acceptabelt leje, end hvis man venter til fjerde eller femte besked ruller ind.

Jeg har altid tænkt, at det var bedst at være ærlig, når noget sådant rammer. Man må gerne ringe den anden vej og fortælle, hvad beskeder eller samtaler gør ved en. Man skal blot være opmærksom på at kunne gengive rimelig nøjagtigt, hvad der er blevet sagt/skrevet. Forhåbentlig kan det have en effekt i den anden ende, hvis udsagnene læses højt.

De færreste ønsker bevidst at være arrogante eller nedladende, men der kan være andre grunde til en uhensigtsmæssig tone.

Virker dette ikke, er det vigtigt, at man kontakter sin leder. Det er trods alt et samarbejde mellem to mennesker, der kan ende med at smitte af på både elevernes oplevelse samt resultatet. Samtidig skal man som lærer også selv kunne være til stede med ro i maven.

Powered by Labrador CMS