Afgangsprøven i madkundskab sætter livsfærdigheder på prøve

"Så går vi i gang - glæder I jer ikke?", halvråber madkundskabslærer Ulla Thorne Andreasen ud mellem komfurerne.

"Jooo", svarer de ni elever, der nu er i gang med deres frivillige afgangsprøve i madkundskab. De næste to timer skal de fire hold sørge for at forberede mad fra henholdsvis Kina, Japan og Mexico - og så er der tre drenge, der skal dække op til sønderjysk kaffebord. De har holdt generalprøve aften i forvejen og er bekymrede for, om der nu er skåle nok i skolen køkken.

"Det kan være, I skal tænke lidt i at vaske op undervejs", smiler UllaThorne Andreasen, mens en af pigerne med den kinesiske mad griber om sin medbragte kødhammer og går løs på skiver af svinemørbrad.

Flertal: Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i udskolingeni

Rider på en bølge

Rødding Skole gør meget ud af deres undervisning i madkundskab, både det obligatoriske i 6. og 7. klasse, og i det valgfag, som 9. klasses eleverne kan få glæde af, fortæller Ulla Thorne Andreasen. Og det virker. I hvert fald hvis man kan bruge valgfagets popularitet som målestok.

"I år har jeg har 22 elever i faget, og de 18 af dem har valgt at tage afgangsprøven med", fortæller hun. "Faktisk var der over 40, der gerne ville faget, så vi var desværre nødt til at skuffe en hel del". Selv mener hun, at fagets popularitet til dels hænger sammen med det fokus, der er på mad og sundhed i for eksempel tv-programmer som Masterchef og Den store Bagedyst.

Fagets popularitet har uventede positive konsekvenser for eleverne, mener hun.

"Der er nogle andre elever, som kan tage føringen og 'shine' her", fortæller hun. "Elever, som er bogligt usikre, men som er kreative og gode til at have overblik og til at samarbejde, de kan opleve succes her i køkkenet". Blandt andet af den grund er hun så glad for at kunne tilbyde madkundskab til de store elever.

Hektisk slutspurt

Klokken nærmer sig 14 og pulsen stiger ved flere af komfurerne. Holdet med den mexicanske menu er bagud, de mangler at lave fyldte peberfrugter med kold sovs, og de har netop opdaget, at de har glemt at skrive en af ingredienserne på indkøbslisten. Så de må klare sig uden. Drengene med det sønderjyske kagebord må lave lidt færre hindbærsnitter end planlagt, da end en bundene ender på gulvet i løbet af slutspurten.

"Det der skete bare ikke", udbryder den uheldige bagersvend, mens han trasker med den knækkede bund hen til skraldespanden.

"Husk at hvis I laver en fejl, så siger I det bare til samtalen bagefter og fortæller, hvad I skulle have gjort i stedet. Det er næsten lige godt", beroliger Ulla Thorne Andreasen.

Blog: Madkundskab er livsnødvendigt. Nyt forslag om praktisk-musiske fag som prøvefag i udskolingen

Ved Kinabordet høster Malene Beck og Camilla Lindahl ros fra både elever, lærer og censor for deres exceptionelt fine opdækning med både flag og kinesisk porcelæn indkøbt til lejligheden.

"Vi har købt det brugt. Det kostede kun 14 kroner", fortæller de.

Næsten afslappende afgangsprøve

"Det er en rigtig god eksamensform, vi har her til madkundskab", fortæller Benita Schmidt, som er madkundskabslærer på Brøndbyvester Skole, kasserer i Foreningen for Madkundskab og i dagens anledning er censor i Rødding.

"Når vi har så forholdsvis lang tid til selve eksaminationen, når eleverne at slappe mere af. Alt afhænger ikke af et kvarters præstation og hvis de som her går op i grupper, slipper eleven for den lidt intimiderende oplevelse, der kan være at sidde alene overfor lærer og censor. Selve tiden i køkkenet minder om den undervisning, de har fået, så det er også forholdsvis afslappende for eleverne", siger hun og fortæller, at hun godt kunne forestille sig, at elementer fra denne prøveform kunne bruges i for eksempel engelsk.

"Men så kræver det at lærer og censor får meget mere tid til at afvikle prøven".

Bagedystvært: Madkundskab skal være et prøvefag

Afgangsprøve med spisepinde

Så er det ved at være alvor. Malene Beck og Camilla Linddahl bærer deres kinesiske menu op på første, hvor der skal spises og tales teori. Det kinesiske porcelæn arrangeres på bordet mellem elever, lærer og censor, der alle fatter spisepindene og går i gang med det sur-søde svinekød.

"Åh, jeg er ikke så god til at spise med pinde", griner Ulla, men hun får da løftet et stykke kød op til læberne. "Mmm, det smager jo fantastisk!" udbryder hun, og mens maden glider ned, får eleverne stille og roligt tungerne på gled.

Snakken går om det kinesiske køkkens særlige kendetegn, om hygiejne i forbindelse med svinekød, om krydderier og om lykkekagernes oprindelse.

I lykkekagerne har eleverne traditionen tro gemt et lille ordsprog. "'År lærer mere end mange bøger'. Hvad tror I det betyder?", spørger Ulla. "At man skal leve livet og ikke bare sidde med næsen i bog", svarer Camilla.

Så forlader eleverne lokalet mens der voteres. Lærer og censor bliver hurtigt enige om at vi er i den høje ende af skalaen, men synes også, eleverne var lidt usikre i den teoretiske del. Så vi lander på et stor 10-tal og to tilfredse elever bærer resten af maden ned til holdkammeraterne, der sidder i køkkenet og venter på at det bliver deres tur til spise og snakke…